Fortovet - hverdagens forhindringsbane
Af: Sannie Laugesen

Studerende på pædagoguddannelsen, UCL, Svendborg: Maria Brik Andersen, Mie Vejlø, Nadia Birch Hvilsom, Sanne O'Broin og Sannie Laugesen

Et innovationsprojekt med fokus på tilgængeligheden i det offentlige rum - her især fortovet - startede, da vi som studerende skulle gå ture med en synshæmmet borger, der er afhængig af sin blindestok.

Blindestokken fortæller om underlaget, men ikke om, hvad der er fra fødderne og op. Bænke, grene, buske, hække skilte mm. viste sig at være en kæmpe udfordring på fortovet.

Som seende havde vi aldrig lagt mærke til det i forvejen - vi kan jo se udfordringerne og "bare" gå til siden og undgå at blive ramt. Men synshæmmede kan ikke "bare" rykke sig til siden eller flytte sig, før det er for sent. Både skinneben, hofter og ansigt er målskive for grene, skilte og bænke, som stikker ud.

På turen med den synshæmmede var der ikke megen tid til at kommunikere og opbygge en relation, når der hele tiden var behov for at holde øje og sige: "Vi skal lige nogle skridt til venstre, ellers går vi ind i en hæk" eller "der er vejarbejde, vi skal lige krydse vejen" eller "vi skal lige bukke os, for der hænger grene ned fra et træ" osv.

Hvis fortove var ryddet, hækkene klippet, træerne beskåret og skiltene sat ordentligt osv., ville tiden kunne gå med at snakke, hygge og opbygge en relation, i denne situation, mellem pædagog og borger, samt undgå at komme til skade.

Denne situation var med til at få øjnene op for noget, som vi pædagogstuderende ikke havde tænkt over før.

Først da en af os var med en synshæmmet borger ude at gå en tur, gik det op for os. Men det kan ikke være rigtigt, at forholdene og tilgængeligheden skal være så ringe på fortovet.

Derfor besluttede vi at arbejde videre med problematikken og tog alle fem i teamet på tur i Svendborg med et kamera under armen.

Vi ville undersøge og dokumentere, om hypotesen om ringe tilgængelighed rent faktisk fandtes.

Det gjorde den, desværre.

I Svendborg by blev vi mødt af skilte, som gik ud over fortovet, vejarbejde, henvisninger til andet fortov, hække som stak ud, grene som hang ned osv. osv. Kan det virkelig passe, at det skal være sådan? Nej, vi synes, at der skal gøres noget.

Sammen med medlemmer fra Nedsatsyn og andre borgere med fysiske funktionsnedsættelser, vil vi komme med idéer og forslag til, hvordan vi kan synliggøre emnet, arbejde med det og måske løse det.

Nogle idéer er allerede drøftet via samtale og spørgeskema med borgere. Vi foreslår bl.a. at omdele sedler/flyers med posten, som forklarer om udfordringerne og reglement for vedligeholdelse af fortov for husejere mm. Desuden artikler i forskellige aviser eller nyhedsbreve, der handler om, hvordan et fortov kunne se ud i fremtiden, så alles behov bliver tilfredsstillet osv.

Hvis fortovene og generelt det offentlige rum, bliver mere tilgængelig vil det være med til at hjælpe forskellige målgrupper i samfundet.: borgere med andre fysiske funktionsnedsættelser, synshæmmede, kørestolsbrugere, rollatorbrugere, gangbesværede osv.

I juli 2009 tilsluttede Danmark sig FN's Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap fra 2006, som er en menneskerettighedskonvention.

I konventionsteksten står der bl.a. at: "... enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er indeholdt deri, uden forskelsbehandling af nogen art" og: "... at deltage i samfundslivet på lige fod med andre..." samt "Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet." (www.dch.dk)

Men hvor er disse rettigheder og muligheder i tilgængeligheden på fortovet og i det offentlige rum, når man bliver mødt af så mange udfordringer? Er det ligeværdigt? Er det på lige fod med alle andre borgere, som ikke har en fysisk funktionsnedsættelse? Er tilgængeligheden inkluderende for alle borgere og målgrupper? Er det funktions- og bæredygtigt?

Vi savner en/flere samarbejdspartnere fra Svendborg og omegn, som kan hjælpe os med at føre projektet videre og få gjort noget ved tilgængeligheden på fortovene på Sydfyn.

På mail sala06328@stud.ucl.dk er vi klar til at blive kontaktet, hvis nogle skulle sidde med spørgsmål, undren, gode råd, egne oplevelser eller lignende.

Mere om emnet

Se alle
Så er freden forbi: Kædeby Cafeens brødrepar har sunget og serveret i 24 år

Så er freden forbi: Kædeby Cafeens brødrepar har sunget og serveret i 24 år