Debat: Jeg ønsker mig tilbage i tiden, hvor jeg og mine venner blev lukket ud hver dag
Af: Anse Bøtter-Jensen, Sluttergyden 4, Ærøskøbing

Hende der har skrevet for mig - vil jeg videre i teksten kalde min mor. Hun elsker at skrive og selv lave de kort, hun skriver på. Hun bor i Ærøskøbing og benytter derfor postkassen ved blomsterhandleren. Jeg er så glad for at være et brev, som kan gøre andre glade. Men nu er det sandelig blevet en hård tur for mig.

Jeg kan ligge i den røde kasse i kulde og træk i fem dage, før Postord vil tømme kassen. Så skal jeg med færgen og videre til Jylland, hvor jeg havner i et stort postcenter. Der har jeg oplevet at ligge hengemt i 10 dage, hvorefter jeg blev lagt i en sæk og fragtet til min bror i Hillerød.

Jeg var heldig forleden dag. Min mor havde skrevet et brev som skulle i postkassen fredag. Samme formiddag så hun postbilen ved blomsterhandleren - fik fat i postdamen, og spurgte om hun kunne oplyse mig om diverse tidspunkter, hvor kassen blev tømt. "Nej" sagde hun, for det vidste hun ikke. Tidligst på tirsdag, men hun lovede det ikke. Tak, der kunne jeg have ligget og ventet i fem dage før der skete noget, i stedet lå jeg nu bare på køkkenbordet. Jeg ønsker mig tilbage i tiden, hvor jeg og mine fælles venner blev lukket ud HVER dag - det var tider.

Engang skulle vi samle Norden, hed det sig, men det har da ikke været nogen god ide, for svenskerne vil ikke have noget med vores underskud at gøre. Svenskerne har nemlig fundet ud af at støtte deres postvæsen ved at sende alle breve fra offentlige kontorer ud på gammeldags facon, og det har betydet, at deres postvæsen har fået overskud. Jeg glæder mig til at julemærkerne kommer, det vil pynte på mig, men jeg kommer nok ikke hurtigere afsted af den grund.

PS. Min mor siger, at ude i Marstal kan man få et poststempel på sig, foruden 27 kr. i frimærker, og så, hvad der er vigtigst, kan man komme i en varm sæk, der bliver sendt af sted med det samme og udleveret rette sted den næste dag. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, men min mor siger at det ikke kan lade sig gøre i Ærøskøbing, for der har man ikke sådan et stempel og heller ikke nogen, der kan sende mig videre. Det er godt nok ærgerligt!