Julens traditioner: - Risengrøden var luksusmad

Traditionen med at stille et pyntet grantræ ind i stuen juleaften stammer fra Tyskland. Og det var familier med tysk tilknytning, der var de første, der indførte juletræet i de danske stuer. - Orla Lehmanns barndomshjem var et af de første steder, man havde et juletræ. Hans far var tysk og har måske kendt det fra barndommen og tænkt, at sådan et skulle lille Orla også have, fortæller Charlotte S. H. Jensen. De første mange år var det kun borgerskabet, der havde juletræ. Vi skal helt op til efter 1. Verdenskrig før det var noget, alle havde. Det var en krævende og dyr skik, fordi man både skulle købe et træ og også have pynt til det.- Der er set eksempler på, at nogen har arvet et juletræ efter en anden familie. Så har de måske ikke haft det juleaften, men 25. eller 26. december. Der var også nogle, der satte grene i en krukke og pyntede dem med naturmaterialer, fortæller Charlotte S. H. Jensen. Det var først efter de slesvigske krige, at man begyndte at pynte juletræerne med flag og pynt i rød-hvide farver, trommer og trompeter og kræmmerhuse med den tapre landsoldat. Foto: Colourbox

Julens traditioner: - Risengrøden var luksusmad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ekspert i folkloristik, Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet, giver dig historien bag nogle af de mest kendte juletraditioner.

For mange er julen forbundet med en lang række traditioner, der går igen år efter år. Adventskransen, lågejulekalenderen, nisserne der hentes frem fra gemmerne, juletræet og risalamanden til dessert juleaften. Der skal bages småkager, pyntes op og stuen fyldes med levende lys.

Men faktisk er mange af de traditioner og figurer, vi forbinder med julen ikke specielt gamle. Juletræet er for eksempel kun cirka 200 år gammelt, og det var først i efterkrigsårene, man begyndte at gå luciaoptog 13. december.

- Juletraditioner er organiske og levende, og derfor ændrer traditionerne sig med tiden. Gamle falder fra og nye kommer til, fortæller Charlotte S. H. Jensen, der er mag. art i folkloristik og ansat hos Nationalmuseet.

Flere af traditionerne stammer fra Tyskland, mens andre er lånt fra England og USA. Én er dog med sikkerhed dansk. Det er nissen, der første gang blev gjort til julenisse i 1836/37'.

Det var H. C. Andersen, der i 1860?erne flettede det første hjerte, men dengang havde det vist ikke noget med jul at gøre, og det bevarede hjerte har ingen hank. Først senere blev de flettede hjerter en fast del af julepynten hos mange familier. Foto: Colourbox
Det var H. C. Andersen, der i 1860?erne flettede det første hjerte, men dengang havde det vist ikke noget med jul at gøre, og det bevarede hjerte har ingen hank. Først senere blev de flettede hjerter en fast del af julepynten hos mange familier. Foto: Colourbox
Nogle spiser risengrøden juleaften, andre i løbet af december. Og mange får risalamande til dessert juleaften. I løbet af 1800-tallet bliver ris mere og mere udbredt. Vi kan for eksempel se i de gamle toldregnskaber, at handlende i købstæderne sørgede for at få ris hjem til jul, men det var en lidt eksklusiv spise, der ikke var på bordet hos alle.- Risengrøden var luksusmad, for der skulle både bruges ris, som var en importvare, smør og sødmælk. Det var en højtidsgrød, og derfor skulle nissen også have, siger Charlotte S. H.  Jensen. Foto: Colourbox
Nogle spiser risengrøden juleaften, andre i løbet af december. Og mange får risalamande til dessert juleaften. I løbet af 1800-tallet bliver ris mere og mere udbredt. Vi kan for eksempel se i de gamle toldregnskaber, at handlende i købstæderne sørgede for at få ris hjem til jul, men det var en lidt eksklusiv spise, der ikke var på bordet hos alle.- Risengrøden var luksusmad, for der skulle både bruges ris, som var en importvare, smør og sødmælk. Det var en højtidsgrød, og derfor skulle nissen også have, siger Charlotte S. H. Jensen. Foto: Colourbox
Julens måske mest kendte figur, julemanden, er en sammensmeltning af flere forskellige figurer. En del af inspirationen til den julemand, vi kender i dag, stammer fra Sankt Nikolaj af Myra, der levede i det fjerde århundrede i det, der i dag er Tyrkiet. I 1823 kunne man i et amerikansk ugeblad læse, at Santa Claus kom fra det høje nord i en slæde med rensdyr spændt for. I 1898 udgav norskfødte Louis Moe
Julens måske mest kendte figur, julemanden, er en sammensmeltning af flere forskellige figurer. En del af inspirationen til den julemand, vi kender i dag, stammer fra Sankt Nikolaj af Myra, der levede i det fjerde århundrede i det, der i dag er Tyrkiet. I 1823 kunne man i et amerikansk ugeblad læse, at Santa Claus kom fra det høje nord i en slæde med rensdyr spændt for. I 1898 udgav norskfødte Louis Moe "Julemandens bog? i Danmark. Her stod blandt andet, at julemanden bor på Nordpolen og bruger hele året på at lave legetøj, som han deler ud til jul med hjælp fra Nissen og Juleenglen. Men allerede i "Peters Jul" fra midten af 1800-tallet beskrev forfatteren Johan Krohn ?den gamle jul?, der går rundt i sine kanestøvler og lytter ved dørene. Er børnene uartige, går han igen, men er de artige, lister han ind og tænder julelysene, og så breder julestemningen sig. ?Den gamle jul? har altså mange lighedstræk med julemanden, selvom han ikke kommer med gaver. I 1932 udkom Disneys tegnefilm ?Santas Workshop?, der gav julemanden den karakteristiske, rungende latter.- Mange tror, at det er Coca Cola, der har opfundet julemandens røde og hvide tøj, men de er nok nærmere med til at konsolidere det, siger Charlotte S. H. Jensen. Foto: Milles Studio/Ritzau Scanpix
Nissen var oprindeligt ikke et væsen, der kun sås til jul, for det var almindeligt, at der hørte en nisse til gården. Og han var ikke noget rart væsen, så det gjaldt om at holde sig gode venner med nissen, ellers kunne han finde på de skrækkeligste ting. For eksempel vride halsen om på den bedste ko, for nissen var bomstærk. Derfor skulle man huske at stille grød frem til nissen på helligaftner. Nissen blev for første gang gjort til julenisse i julen i 1836/1837.- En gruppe danske guldaldermalere var taget til Rom for at fejre jul. Her klippede maleren Constantin Hansen nisseagtige figurer som han pynter med, fortæller Charlotte S. H.  Jensen. Julenissen blev udbredt i løbet af 1800-tallet, og med tiden kom der også kvindelige nisser og nissefamilier. Nissen er heller ikke længere et ubehageligt væsen, som han oprindeligt var. Han vil stadig gerne have sin grød og kan finde på at drille, hvis han ikke får den, men han er ikke længere ondskabsfuld. Foto: Colourbox
Nissen var oprindeligt ikke et væsen, der kun sås til jul, for det var almindeligt, at der hørte en nisse til gården. Og han var ikke noget rart væsen, så det gjaldt om at holde sig gode venner med nissen, ellers kunne han finde på de skrækkeligste ting. For eksempel vride halsen om på den bedste ko, for nissen var bomstærk. Derfor skulle man huske at stille grød frem til nissen på helligaftner. Nissen blev for første gang gjort til julenisse i julen i 1836/1837.- En gruppe danske guldaldermalere var taget til Rom for at fejre jul. Her klippede maleren Constantin Hansen nisseagtige figurer som han pynter med, fortæller Charlotte S. H. Jensen. Julenissen blev udbredt i løbet af 1800-tallet, og med tiden kom der også kvindelige nisser og nissefamilier. Nissen er heller ikke længere et ubehageligt væsen, som han oprindeligt var. Han vil stadig gerne have sin grød og kan finde på at drille, hvis han ikke får den, men han er ikke længere ondskabsfuld. Foto: Colourbox
Papjulekalenderen med 24 låger er også en tradition, der stammer fra Tyskland. Her så man de første lågekalendere i begyndelsen af 1900-tallet. De første lågejulekalendere kom til Danmark i 1932?, men man begyndte at tælle ned til julen langt tidligere, for eksempel ved at sætte 24 pinde i en kartoffel og fjerne en pind hver dag i dagene op til jul. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Papjulekalenderen med 24 låger er også en tradition, der stammer fra Tyskland. Her så man de første lågekalendere i begyndelsen af 1900-tallet. De første lågejulekalendere kom til Danmark i 1932?, men man begyndte at tælle ned til julen langt tidligere, for eksempel ved at sætte 24 pinde i en kartoffel og fjerne en pind hver dag i dagene op til jul. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Julens traditioner: - Risengrøden var luksusmad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce