Af: Michelle Pedersen - formand, HK Ungdom Midt

Hver sommer rykker jobpatruljen ud og besøger unge fritidsjobbere under 18 år for at sikre, de kender deres rettigheder. Jobpatruljen betyder meget for mig, da jeg ligesom mange andre unge har oplevet at have et fritidsjob, hvor reglerne ikke var i orden. Her kunne jeg godt have brugt jobpatruljen til at oplyse om de love og regler, som skal beskytte unge på arbejdsmarkedet. 

Jeg var lige blevet 16 år og havde fået mit første arbejde hos en bager. Alt var godt, jeg havde oplæringsvagter og blev taget godt imod af mine kolleger, og for at være ærlig var jeg stolt over mig selv. Her stod 16-årige Michelle og kunne tjene sine egne penge - det synes jeg var sejt. Men efter nogle måneder begyndte det at gå ned ad bakke. Jeg begyndte at få ansvaret for hele butikken selv og stod ofte alene for at lukke butikken, når alle mine kolleger havde fri, hvilket jeg synes var fedt, da jeg godt kan lide at have ansvar.

Lige indtil den dag jeg fik min første advarsel. Jeg havde stået alene for at lukke og rengøre hele butikken, men min chef mente ikke, det var gjort ordentligt. Jeg blev ked af det, for jeg følte virkelig, jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne og kunne ikke se, hvad jeg som ene person kunne have gjort bedre. Jeg tog kritikken til mig og tænkte ikke så meget mere over det. 

Da jeg havde været ansat omkring et halvt år, blev der ansat nogle nye ungarbejdere under 18 år. Jeg fik ansvar for at oplære en pige, samtidig med havde vi ansvaret for at lukke butikken. Da min chef kom for at følge op, pegede han på en masse, som ikke var gjort ordentligt, og her fik jeg følelsen af, at jeg ikke duede til mit arbejde og blev endnu engang ked af det. 

Efter en meget kort overvejelse blev jeg enig med mig selv om, at dette arbejde ikke var det rigtige for mig. Jeg vidste, at det i sidste ende ville køre mig længere og længere ned i et sort hul, som jeg ville have svært ved at komme op af. Derfor valgte jeg at opsige min stilling, for de skulle ikke have lov til at presse mig helt ned på bunden af hullet. 

Da jeg valgte at blive frivillig i jobpatruljen, blev jeg opmærksom på, at jeg faktisk ikke engang måtte stå alene i en butik og have hele ansvaret. Det var der ingen, som havde fortalt mig før. Jeg ville ønske, at jeg havde fået besøg af jobpatruljen på det tidspunkt, så jeg havde været opmærksom på, at det faktisk var et stort problem. 

Jeg håber, at virksomhederne vil tage ansvar og passe på de unge, så ingen får denne start på arbejdsmarkedet, for vi skal være der mange år endnu.