Af: Uffe Lindum, Damledet 21, Hundslund - journalist

Det overflødige danske sprognævn er politisk utilfreds med at skulle flytte til Bogense. Det er ellers den eneste danske by, der har noget til fælles med Bruxelles: En Manneken Pis - om hvis præstation en onkel i Strib for årtier tilbage i en præstationspause fastslog: "Manneke kanikke".

Med den veletablerede offentlige ligegyldighed, nævnet går til værks, kan det være fløjtende ligegyldigt, om vi har et eller ikke. Og den tomme retorik, med hvilken dets ønskede forbliven i hovedstaden pumpes op (hovedstaden udtalt som med en Bismarcksklump i munden til ære for direktør Kirchmeier), er netop intet andet end - tom retorik.

Direktør Kirchmeier burde måske udskifte Hoffmann von Fallerslebens "'Deutschland, Deutschland über alles" med Mads Hansens fynske forårsvise "Opvaavni" ("Fo' ajle di små blomster"), hvorved hun til sin utvivlsomt enorme overraskelse netop vil vågne op af uvidenheden og opdage, at der dæleme er et liv, også sprogligt, uden for Vestvolden.

Et sprognævn bør være kendetegnet ved, at det statuerer, hvad der er korrekt og/eller ukorrekt sprog. Det gør sprognævnet ikke; det godtager rask væk alt, herunder en chimpanseagtig kommatering, blot ord/vendinger ses/høres blandt folk - og dermed har nævnet endegyldigt bevist sin overflødighed.

Til Bogense med hovedstadsvanviddet - eller helt ud af vagten.