Af: Araz Khan, Dankvart Dryeres Vej 48, Odense M

Der findes vel ikke bedre pleje og omsorg, end hvis ens nærmeste står ved ens side, når behovet er der.

Når vores børn er syge, mærker de væsentlig forskel i trygheden og omsorgen afhængigt af, om det er far og mor, der passer, eller det er babysitteren eller en anden fremmed. Derfor undrer jeg mig over, at Odense Kommune, som endda for nylig har vedtaget en pårørendepolitik, ikke gør det bedre i en omtalt sag fra avisen, hvor Per Voight er ansat som personlig hjælper for sin hustru efter § 94 i Serviceloven, fordi hun i 2010 fik konstateret Alzheimers.

Hun er berettiget til 26 timers hjælp om ugen, og denne tjans varetager Per for sin hustru. Enhver må da have forståelse for, at det at passe sine nærmeste er hårdt og endda til tider energidrænende, fordi man er på alle døgnets 24 timer. Derfor er det kun naturligt, at man i sådan situationer jf. Ankestyrelsen får et fridøgn og bliver afløst i hjemmet. Hvis kommunen ikke respekterer Ankestyrelsens afgørelse eller forstår de givne omstændigheder i sådan sager, så er det da op ad bakke.

Lad os få skabt en by, hvor sådan sager ikke bliver del af byens omdømme i fremtiden.