Sundhed. Står egenbetalingen i vejen for den bedste behandling?


Sundhed. Står egenbetalingen i vejen for den bedste behandling?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bo Libergren, folketingskandidat for Venstre på Fyn
Christian Juul Mikkelsen
Læserbrev. 

Fire bud på et bedre sundhedsvæsen:

1: Sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Flere ældre, flere kronisk syge og flere behandlingsmuligheder udfordrer sundhedsvæsenet. Hvis vi fortsat ønsker et 1.-klasses sundhedsvæsen, er der ingen snuptagsløsninger, der kan levere det hele for det halve. Der skal flere hænder og flere penge til - som i 00'erne.

2: En ærlig og bevidst prioritering. Uanset hvor mange penge, vi er villige til at putte i sundhedsvæsenet vil det være nødvendigt at prioritere. Ikke at prioritere er også en prioritering. Når vi ikke kan sige nej til ny, dyr medicin med marginal eller dårligt dokumenteret effekt, så er konsekvensen færre hænder og dårligere pleje på de medicinske, psykiatriske og ældremedicinske afdelinger. Og tillige betaler vi mere for dyr sygehusmedicin end de af vores naboer, f.eks. Norge, der har muligheden for at afvise urimeligt dyre behandlinger.

3: En stærk praksissektor. International forskning af bl.a. Barbara Starfield viser, at en stærk praksis giver et både bedre og billigere sundhedsvæsen, end at sundhedsvæsen bygget op om sygehusene. På trods heraf er stort set al vækst i sundhedsvæsenet de sidste mange årtier er sket omkring sygehusene. For at sikre bedre kvalitet, sammenhæng og ressourceudnyttelse skal vi styrke praksissektoren, ikke mindst almen praksis. Det er en opgave, vi er i gang med, men som kommer til at tage adskillige år at løse, pga. manglen på praktiserende læger, og ikke mindst den geografiske fordeling af disse. Vi skal også lægge flere opgaver ud i (og oprette flere) speciallægepraksis, så vi får flere ikke-indlæggelseskrævende behandlinger til at foregå tæt på, hvor borgerne bor.

4: Bedre udnyttelse af flere faggruppers kompetencer. Vi har i det danske sundhedsvæsen mange veluddannede fysio-, fod- og ergoterapeuter, kiropraktorer, psykologer, diætister m.fl. Ikke alle er med i praksissektoren pga. manglende overenskomst med den offentlige sygesikring. For andre er det egenbetalingen, som kan begrænse nogle borgeres brug af specialisterne. F.eks. er det en barriere mod at bruge træning som alternativ til operation, at egenbetalingen hos fysioterapeuten er 60 procent - hvor operation på sygehus er gratis. Og hvorfor gå til fodterapeut med 100% egenbetaling for at få bugt med en genstridig fodvorte, hvis den kan behandles gratis hos en speciallæge i hudsygdomme? Eller hvorfor betale for, at egen læge får hjælp til bedre diagnostik med en udvidet lænderygundersøgelse hos kiropraktor eller fysioterapeut, når man selv skal betale en stor andel?

På den måde er egenbetalingen i sundhedsvæsenet ikke kun et spørgsmål om lighed i sundhed, men også en forhindring for at bruge ressourcerne samfundsmæssigt optimalt. Lad mig understrege, at de patienter, der har behov for kirurgisk eller anden speciallægebehandling naturligvis skal have den. Men det er faktisk en dårlig anvendelse af både kirurgens og hudlægens tid at behandle patienter, der med fordel kan behandles af andre sundhedsprofessionelle til en billigere pris.

Det vil derfor være fornuftigt at se på, om egenbetalingen i sundhedsvæsenet på nogen områder står i vejen for den bedste og mest omkostningseffektive behandling af patienterne - og om ikke vi i hvert fald burde fjerne den på de områder?

Sundhed. Står egenbetalingen i vejen for den bedste behandling?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce