Af: Frida Frausing Holmslykke og Nanna Møller Sandbæk, 2.A, Tornbjerg Gymnasium

Vi var som klasse fra Tornbjerg Gymnasium på studietur fra 3. til 10. april i Nairobi i Kenya. Grunden er, at vi har etableret et samarbejde med to kostskoler i Nairobi.

Sidste år havde vi en gruppe udvalgte kenyanere fra kostskolerne Nairobi School og Kenya High School på besøg. Her lærte de om den danske kultur og måden, hvorpå det danske uddannelsessystem fungerer. Det var en ekstremt spændende oplevelse for os at have dem boende og lære dem om Danmark.

Vi havde tårnhøje forventninger til vores besøg i Kenya. Under besøget i Kenya lærte vi utroligt meget om deres helt anderledes kultur, og vi lærte, at vi bør være meget taknemmelige for den uddannelse, som vi får foræret. Vi oplevede, at kenyanerne havde et enormt fokus på deres pensum, og deres disciplin var helt anderledes end den, vi har som danske gymnasieelever. De tiltalte aldrig deres lærer med fornavn, og skolekulturen var på mange måder helt anderledes, end hvad vi har herhjemme.

En af de dage, der gjorde det største indtryk på langt de fleste af os, var, hvor vi var i Kibera. Afrikas største slum med et indbyggertal på en halv til en hel million mennesker. Vi vandrede gennem slummen med to militærklædte mænd med maskingevær, som vi have betalt for at passe på os på turen. Vi vandrede gennem snævre åbninger med fare for at skærer os på de skarpe blikvægge. Vi hoppede over render af affald, gik sammen med vilde hunde og løse kyllinger. Det var et meget anderledes sted end noget, vi nogensinde havde set før.

Vi besøgte Kibera, fordi vi sidste år på Tornbjerg Gymnasium havde indsamlet over 50.000 kroner til en ekstremt fattig skole inde midt i Kibera. Vi skulle på vores tur til Kibera besøge skolen og se, hvad de penge, vi havde sendt derned, var gået til. Vi var alle overraskede over, hvor langt de havde fået dem til at række. Der var blevet lagt beton på væggene både ude og inde, der var købt bøger til en hel årgang, og der var blevet lavet nye tavler og meget mere. Skolens rektor mødte os med stor taknemmelighed, og skolens elever dansede velkomstdans for os. Vi var dybt imponeret over, hvor stor livsglæde disse børn viste, selvom de ingenting havde. Vi var så imponerede over, hvor langt vores penge, en dags arbejde, kunne række på en fattig skole i en kæmpe slum.

De oplevelser og indtryk, vi har taget med hjem fra turen, er uerstattelige, og det er derfor noget, vi håber, at alle mennesker kommer til at opleve. Vi er ekstremt stolte over det samarbejde, som vi har været første led i, og stolte over, at vi som skole har mulighed for at hjælpe dem, der intet har.