Af: Poul G. Exner, Bjergegade 24, 1., Odense C

Jeg hader vores regering. Jeg hader vore politikere i Folketinget. Jeg hader den åbenlyse dobbeltstandard på snart sagt alt hidrørende demokrati, love, økonomi, fordelingspolitik og regler partierne imellem: Den eneste grund til, at oppositionen er efter justitsministeren er den, at der er flere stemmer i at følge lovene end at bryde dem. Endnu. Vores politikere, korrumperede, forvrængede af magt og uærlige, er de samme mennesker, som hver dag sidder og definerer, hvad der er dansk, hvad der er og skal være Danmark,  og hvad der ikke er eller skal være. Og nu sidder der en eller anden og forbander mennesker som mig over, hvad man grundlæggende opfatter som ødelæggende for landet, og vores ideer, værdier og idealer, og som tænker, at mit opslag er nutidig attituderelativistisk, kulturfjendsk, indsigtløs røvballe-humanismes politiske korrekthed: en gratis omgang på flaget, fordi jeg jo må være åndssvag, underudviklet og ude af stand til at skelne Grundtvig fra Dansk Folkeparti, ytringsfrihed fra Trykkefrihedsselskabet, eller Hella Joof fra Nietzsche (hvilket jeg garanterer dig for, at jeg kan (Jesus, for en idiot, som for nylig udnævnte hende til det).

Det her vil jeg sige til dig: Der er intet gratis over dette opslag. Det koster mig dyrt i noget, som kaldes for hjertet,  og det skærer i min hjerne, for jeg er af samfundet blevet opdraget på nøjagtig samme måde som dig: med respekt for demokratiet og de oplysningens værdier, som deraf følger. Og jeg ser det smuldre.

Det skaber netop ikke identitetskrise i mig som dansker, godt opdraget og oplyst som jeg er, men det gør ondt. Det gør ondt i forstanden. Så nej, det her er ikke en gratis omgang, men kan føles sådan for dig, fordi ingen hører efter ... Kort sagt: Vi er i gang med at ødelægge landet Danmarks værdier, giver alt og alle andre skylden for det (er det ikke den kristne guds skyld, fordi buddet om næstekærlighed skulle være  uopnåeligt og umuligt at realisere ifølge visse meningsdannere, ja, så er det islams skyld, og i sidste ende hele verdens skyld. Fordi den nægter at stå stille), imens vi blankt afviser at se indad.    Du, som har så travlt med at kaste skylden på det fordærv af etikken, vi oplever, på mennesker som mig, og som mener, at jeg bare kæfter op uden at stille med forslag til, hvad fanden vi skal gøre, inden det hele bryder sammen - Well - her er så forslaget i al sin gribende enkelhed: Se indad.

Afsky er ikke ordet.