Af: Johs. Schubell, Havebæk Plejecenter, Kragsbjergvej 89, Odense M

I mit 92. år føler jeg mig nødsaget til at fare i blækhuset og berette om, hvor hurtigt der kan ske ændringer på et af byens plejehjem.

1. december 2013 kom jeg her på Havebæk på grund af to blodpropper i hjernen med mindre lammelser til følge. Jeg har haft tre gode år i en tryg og venlig atmosfære, med en dygtig og afholdt leder og hendes assisterende leder, der også var meget afholdt.

1. november sidste år måtte vores leder desværre gå på efterløn. Alle - både personale og beboere - ønskede og forventede, at den yngre leder ville blive udnævnt, men det skulle ikke så være. En leder fra en anden gren af huset skulle nu varetage ledelsen af begge sektioner. Var der nogen, som sagde nedskæring?

Vor unge leder følte sig forbigået og sagde sin stilling op med øjeblikkelig virkning. To dygtige ledere forsvandt.

Så stod vi overfor en ny lederstil. Ville det skabe ændring i vores dagligdag? Ja - mon ikke. Det gamle duede ikke - nu skulle der andre boller på suppen. Der blev vendt op og ned og flyttet om på tingene. Vi var plaget af håndværkere i månedsvis og uden den fornødne information om, hvad der skulle ske.

Der er blevet arrangeret en masse halløj - som om vi var i en børnehave. Men man kan ikke lære gamle hunde nye skikke. Nyeste skud på stammen er jobrotation. Nu cirkulerer personalet fra de forskellige afdelinger rundt overalt i huset, så vi ikke aner, hvem der dukker op, når vi har behov for en hjælpende hånd. Er det et kendt ansigt, eller er det igen en af de nye, som ikke kender den daglige rutine? Det er dybt frustrerende for beboerne.

Jeg betaler 9000 kroner pr. måned for at være her, så bør jeg vel kunne forvente en bedre behandling? Den nye leder mangler i den grad fingerspitzgefühl.

Jeg er ikke tryg ved min fremtid her på hjemmet.