Af: Peter Østergaard Jacobsen, Nørregade 42, Odense C - sognepræst

I dagene før og efter nytårsaften føler jeg mig næsten oversvømmet af opfordringer til at leve et nyt og bedre liv: Tv-reklamerne handler nu ikke bare om, hvad jeg kan købe, men også om at give min del til de fattige. De rare tv-kokke lærer mig nye fedtfattige retter, og kombinerer jeg dem med det sidste nye tilbud fra fitnesscentret, er jeg så godt som sikker på at få et nyt og bedre år 2018.

Udfordringen i den tankegang er, at de nye muligheder altid er knyttet til mine egne præstationer som menneske. Præsterer jeg ikke, er jeg uden muligheder: Umulig.

Når kirkerne igen i det nye år åbner dørene i hverdagene og om søndagen, er det med et tilbud om nye muligheder for de umulige. Tilbage i det Gamle Testamente siges det: "Herrens troskab er ikke hørt op, hans barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen." (Klagesangene 3,22-23) Sådan en "nyhed" har det med at forløse en energi til at gøre - ja nogle gange det umulige.