Letbane. Tavshed om letbanen
Af: Finn Møller-Olsen, Klosterbakken 20 F, 1. tv., Odense C

Mange skatteydere har ransaget deres sunde fornuft for at finde logikken bag byrådets beslutning om at etablere en letbane i Odense. Senest kritiserer Manfred Federau og Carsten Ringsmose beslutningen. Man kan på Odense Letbanes hjemmeside få rigtig mange oplysninger om projektet, oplysninger som det for menigmand er vanskeligt at bedømme relevansen bag. Her blot nogle få eksempler:

- Letbanen skal køre på sit eget dobbeltspor i modsætning til en sporvogn, der kører i gaden sammen med de andre trafikanter. Ja, det er en kæmpefordel for letbanetoget, men samtidig en kæmpeulempe for alle andre trafikanter, der får gadearealet halveret. Man vil således fremme offentlige trafik på grov bekostning af den nødvendige private i form af personbiler, varebiler, lastbiler og busser. Er det et plus eller minus for borgerne?

- Det oplyses et sted, at der dagligt vil være 60.000 personer, der skal ind og ud af Campusområdet, og et andet sted, at der vil være 7000 passagerer, der hver dag vil rejse hver vej mellem Banegårdscentret og Campus. Hvad så med de øvrige 53.000? Er de i bil, på cykel eller gående, eller skal der også køre busser på strækningen?

- Det nævnes, at de 3,3 milliarder, som projektet koster, ikke kan tjenes ind gennem billetpriserne, men via den vækst, letbanen tilfører byen. Man kalder det en investering i fremtiden.

Disse to udsagn, er det klare bevis på, at byrådet har bevæget sig ud på helt dybt vand med hensyn til økonomien i letbanen. Projektet vil til alle tider vise et dundrende underskud, som aldrig vil kunne forrente eller tilbagebetale investeringen. Det vil aldrig kunne bevises, at letbanen alene har tiltrukket vækst, og udtrykket investering i fremtiden, bruges typisk af politikere, når man løber tør for økonomiske argumenter, og når fremtiden ligger lige så langt borte som risikoen for at skulle stå til regnskab for noget som helst.

Én ting, der ikke oplyses noget om på hjemmesiden, er risikoen ved letbanen. Ethvert projekt af en vis økonomisk størrelse og et længerevarende tidsforløb skal risikovurderes. Risk Mangement hedder det i erhvervslivet, og det betyder, at hver eneste forudsætnings holdbarhed skal vurderes og konsekvensberegnes.

Hvad kan der i værste fald ske, og hvad kan gå galt. Hvis tallene bliver 10 - 20 - 50 procent mindre eller større, hvad skal man så gøre?

Hvad skal der til, for at projektet skal ændres eller måske stoppes?

Offentligheden har intet hørt fra byrådet om risikofaktorerne i letbaneprojektet. Skønmaleri har der været nok af, men kun tavshed med hensyn til de mange risici, der i sagens natur må være i projektet.

Det nævnes, at der i den samlede anlægspris er inkluderet 30 procent reserve eller "buffer", og al erfaring med offentlige investeringer viser jo også, at budgetterne bliver overskredet mange gange, så "bufferen" skal nok blive brugt - om ikke andet, så blot fordi den er der.

Men byrådet bedes fortælle om, hvilke andre risici, man har diskuteret og hvorledes de er planlagt imødegået, og det ville klæde avisen at være vagthund på sagen.