Lærerkonflikt. - Hvor er det synd for eleverne


Lærerkonflikt. - Hvor er det synd for eleverne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kasper Sandberg Sørensen, Solvænget 9, Tommerup - lærer på Odense Katedralskole
Billede
Læserbrev. 

Der var en sætning, som blev gentaget igen og igen fredag formiddag på min arbejdsplads.

Klokken ni havde vi modtaget en besked fra fagforeningen om, at vores skole, Odense Katedralskole, sammen med Sct. Knuds Gymnasium og 17 andre gymnasier er udvalgt til at strejke fra den 4. april. Medmindre der inden da opnås en aftale om de offentlige overenskomster.

Det spontane udbrud, der fremkom fra alle kolleger, der snakkede om udsigterne til strejke, var: "Hvor er det synd for eleverne".

Jeg havde selv undervisning senere på dagen med to 3.g-klasser. De har alle knoklet i næsten tre år og kan nu se målstregen og studenterhuen forude. De har alle løst andengradsligninger, analyseret litterære værker, udført naturvidenskabelige forsøg og diskuteret Perikles og Platons syn på demokratiet. Og nu sad de der fredag eftermiddag og var frustrerede og forvirrede og bekymrede. De er gidsler i en konflikt.

Jeg tror, det er den følelse, som vækkes i alle offentligt ansatte ved tanken om en kommende konflikt. Følelsen af, at vores konflikt rammer netop de mennesker, som vi brænder for at hjælpe. Der er ingen, der bliver sygeplejerske, ingen der bliver sosu-assistent og ingen der bliver politibetjent uden et stort ønske om at bruge sin faglige viden for at hjælpe de syge, yde værdig omsorg for de ældre eller skabe tryghed for os alle sammen.

Men disse mennesker - elever, syge, ældre - som vi føler, vi svigter nu, er ikke vores gidsler.

Vores oplevelse som offentligt ansatte er, at vi i disse år står overfor nogle kommunale og statslige arbejdsgivere, som optræder stålsatte i forhandlingerne. Hvor en dansk arbejdsmarkedstradition om at give og tage ved forhandlingsbordet er erstattet af et ensidigt arbejdsgiverønske om at få sin vilje for en hver pris.

Den oplevelse fik man, da Sophie Løhde allerede ved forhandlingernes start i december valgte at gå i medierne med en specieldesignet lønstatistik, der skulle stemple offentligt ansatte som overlønnede. Og skræmmeeksemplet er lærerlockouten fra 2013, hvor lønmodtagersynspunkter blev helt ignoreret af KL, der forhandlede ubøjeligt - vel vidende, at man under alle omstændigheder havde et regeringsindgreb som en trumf i ærmet.

Den samme ubøjelighed oplever vi nu. Konflikten er derfor principiel. Vores fagforeninger har nogle konkrete krav på bordet. Men det helt overordnede og principielle er, at også offentligt ansatte skal have mulighed for at forhandle løn og arbejdsforhold med deres arbejdsgiver, frem for at få dem dikteret af en regering.

De elever, jeg talte med fredag, var frustrerede, forvirrede og bekymrede. Men de var også utroligt søde og forstående - og på sin vis dermed enormt uselviske. Jeg tror godt, de ved, at vi lærere i vores daglige arbejde vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem - på samme måde som sygeplejersken, sosu-assistenten og politimanden vil for de borgere, som de har ansvaret for.

Nu er elever, syge og ældre blevet gidsler i en konflikt. Men det er Sophie Løhde og Michael Ziegler, der med deres forhandlingsstil, har taget dem som gidsler.

Lærerkonflikt. - Hvor er det synd for eleverne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce