Lad os udrydde fattigdom


Lad os udrydde fattigdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Christina Holst, Klaregade 13, 2., Odense C - historiestuderende og formidler på Danmarks Forsorgsmuseum
Billede
Læserbrev. 

Svendborg 1875. En lille gut, Peter, kom til verden. En verden, som evig og altid skulle afvise ham. Som spæd måtte moren give ham fra sig. For hun var ugift og kunne ikke forsørge ham.

Lille Peter fik en barsk opvækst uden kærlighed og omsorg. Peter blev rå og hård og fik domme for bl.a. vold. Han blev tvangsindlagt på Svendborg Fattiggård, første gang som 18-årig. Peter var så voldelig og uhåndterlig, at fattigvæsnet sendte ham med en enkeltbillet til Cape Town i Sydafrika, da han var 21 år. 

Før i tiden blev fattige som Peter forvist fra samfundet til afsidesliggende fattiggårde som den i Svendborg. I dag lever nogle socialt udsatte i relativ fattigdom, som udelukker dem fra samfundet. Det ved vi fra socialt udsatte skæbner. Deres erfaringer skal vi tage alvorligt. 

FN's internationale dag for udryddelse af fattigdom er 17. oktober. Så lad os debattere, hvorfor relativ fattigdom er et problem - og hvordan vi udrydder det. 

Relativ fattigdom er en social risiko for skæbner på samfundets skyggeside i den ellers velstillede vestlige verden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at 44.000 danske borgere mangler penge til at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre borgere.

"Der er hel klar evidens for, at økonomisk eksklusion medfører social eksklusion" siger Christina Strauss, forkvinde for SAND De Hjemløses Landsorganisation. Det er et socialt og demokratisk problem, som vi bør forsøge at eliminere.

Lad os tage Strauss' bekymrende erfaringer seriøst og udrydde social eksklusion. Historisk set er det på høje tid.

Grundloven af 1849 foreskrev retten til at modtage fattighjælp. Men de fattige blev overvejende betragtet som dovne. Derfor skulle de fattige straffes ved at miste deres stemmeret og yde et hårdt tvangsarbejde for at nyde fattighjælpen under udemokratiske betingelser på fattiggårde isoleret fra det etablerede samfund. Samfundet ekskluderede de fattige socialt og politisk. 

Eksklusionen og straffen, tabet af stemmeretten og tvangsarbejdet, løste ikke problemet med fattigdom. Tværtimod. Typisk blev de fattige genindlagt gentagende gange. Ikke fordi de var dovne. Men fordi de havde alvorlige sociale og psykiske problemer, som forhindrede dem i at klare sig selv. Ligesom Peter, der var indlagt 27 gange i perioden 1894 til 1909. I dag skal nogle socialt udsatte nyttejobbe for at nyde kontanthjælpen. Forestillingen om at straf og sanktioner hjælper udsatte til at komme i arbejde, er der efter min mening ikke historisk belæg for. 

Vi må ikke ignorere, at en betydelig del af vores medborgere lever i relativ fattigdom og social eksklusion. Lad os udrydde relativ fattigdom ved at inkludere socialt udsatte borgere. Lad os lytte til deres erfaringer. Lad os lære af dem.

Kom og deltag i fattigdomsdebatten i dag, tirsdag 17. oktober, på Danmarks Forsorgsmuseum, som har til huse i dan gamle Fattiggård i Svendborg. Museet forsøger at udrydde fattigdom i Svendborg for en dag med debat med repræsentanter fra SAND De Hjemløses Landsorganisation, Kirkens Korshærs suppekøkken og tankevækkende rundvisninger på Nordens bedst bevarede fattiggård.

 

 

 

Lad os udrydde fattigdom

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce