Af: Allan Hejnfelt, Mosegårdsvej 28, Odense C

Konfirmationstid er hykleriets tid. I de 39 år, jeg arbejdede med børn og unge i og omkring konfirmationsalderen, måtte jeg konstatere, at der var langt - meget langt - mellem de unge, som lod sig kirkeligt konfirmere af et oprigtigt kristent hjerte. Festen og gaverne var - ikke overraskende - det afgørende. Specielt var mange dødtrætte af at skulle i kirke et bestemt antal gange for at kunne blive konfirmeret. Som om der sidder en gud med sit tælleapparat, som afgør værdigheden til et påstået evigt liv.

Derfor var det glædeligt, at Stiftstidende 16. april annoncerede, at humanistisk konfirmation kommer til Fyn. Ikke en konfirmationsart baseret på guder og overtro, men på de langt mere virkelighedsnære menneskerettigheder. Det er der nok også bedre brug for i disse missiltider.

Biskoppen udtalte til Stiften, at den kirkelige konfirmation underviser i meget af det samme som den humanistiske konfirmation. Det er muligt, men det er min klare opfattelse, at præsterne har en forunderlig evne til at "glemme" at fortælle de unge om de uhyrligheder, krige, massemord på uskyldige, slaveri m.m., som er blevet begået - og stadig pågår - ude i verden - i kristendommens og "næstekærlighedens" navn eller med dens accept.

Luthers hadefulde udfald mod og opfordringer til mord på anderledes tænkende synes også henført til den kristne konfirmationsforberedelses glemmebog. Det er afgørende forskelle.