Af: Kim Johnsen, Damgårdsvej 7B, Birkerød

Jeg er begunstiget af at komme på Fyn, både fordi mine svigerforældre bor her, og fordi vi har sommerhus.

Men jeg er en af dem, som kommer her som gæst og har derfor kun observatørstatus i fynske forhold. Jeg har ikke kunnet undgå at bemærke den interessante diskussion, der har været i forhold til blandt andet ønsket om en revideret kommunal udligningsordning tilsynelandende på en sådan måde, at fynske kommuner i højere grad begunstiges med udlingingskroner fra de rige kommuner i det københavnske.

Som borger i Rudersdal Kommune, som er udligner et endog meget stort beløb til andre kommuner, så kunne jeg jo selvsagt bare være sur over fordelingen. Jeg synes imidlertid, at det er rimeligt, at alle egne af landet har rimelige vilkår - det fortæller jeg mig selv, når der mangler penge på mine børns skole, eller når jeg møder et hul i vejen (for ja, den slags findes også i Rudersdal).

Hvad jeg imidlertid synes er forunderligt, er den diskurs, der er om emnet på Fyn, som mest synes at være centreret om, hvordan man får, hvad man selv synes er en mere fair fordeling på tværs af landet.

Hvordan kan det være, at ingen spørger: "Hvordan gør vi Fyn så stærkt, at vi ikke har brug for de kommunale udligningskroner?"

Fyn har så meget at byde på, så mange ressourcer og gode mennesker. Hvordan kan det være, at diskussionen så ikke er om, hvordan man gør Fyn så stærkt, at det ikke skal være "på støtten"? Hvorfor handler det mest om, hvordan man får forhøjet checken udefra og gøre sig afhængig af penge fra f.eks. Rudersdal, som trods alt kun er omkring 50.000-55.000 mennesker?