Integration. Sådan gør vi her
Af: Birthe Gyldion, Buen 26, Ørbæk

Der er vist ikke mange, der er uenige i, at flygtninge og forfulgte mennesker skal have al den hjælp, vi kan yde dem. Helst i deres eget nærområde, hvor de miljømæssigt og kulturelt er bedst tilpas.

Kan det ikke lade sig gøre, så modtager vi dem her og i vore nabolande og hjælper dem til rette. Sådan må det være, for vi kan som kristne ikke se på, at medmennesker går til grunde uden at række en hjælpende hånd.

Når alt det er sagt, så forventer vi som en naturlig ting, at de nye borgere forsøger at indrette sig efter vore normer, både hvad love, kultur og omgangsformer angår. Alle har ret til i deres hjem at indrette sig, som hver enkelt ønsker, for eksempel dyrke deres egen private tro.

Men i det offentlige hviler dansk kultur på et kristent grundlag, og det skal respekteres. Vi skal ikke lægge os fladt på maven for fremmede måder at leve på. Det er de nyankomne, der må tage højde for, om de kan leve med vore normer.

Sådan noget som kristenundervisning i skolerne, kirkegang ved juletid, frikadeller i børnehaver og meget andet. Hvad de så lever med inden for egne fire vægge, blander vi os ikke i, det er deres demokratiske ret at indrette sig, som det nu falder dem mest naturligt, men i det offentlige er det vores regler, der gælder.

Vi må stå fast på vor egen kultur og egne sædvaner, der må lyde et klart: Sådan gør vi her.

Er jeg racist, når jeg siger sådan? Det mener jeg ikke.