Identitetskort. Vær ikke for godtroende
Af: Birthe Gyldion, Buen 26, Ørbæk

Når vi bliver gamle, og har svært ved at klare os selv bliver vi ofte tilbudt hjælp fra kommunen. Det kan være lidt rengøring, et ugentligt bad, eller et dagligt besøg, og tak for det. Det er sådan set en fast kerne, der kommer, men indimellem hænder det, at der er et nyt ansigt, og det kan ikke være anderledes, for hjælperne kan blive syge, eller de har ferie, så nye må træde til, og sådan skal det være. Da vi selv var på arbejdsmarkedet, ville vi jo også have ferie.

Desværre hører vi af og til, at dårlige individer forsøger at slå plat på umistænksomme medmennesker, ved trickspørgsmål eller ved at trænge ind hos folk. Derfor er alle hjemmehjælpere forsynet med et identitetskort, så de kan dokumentere, at de vitterlig kommer fra den kommunale hjemmehjælp.

Her er det så, at den kommunale kontrol svigter, for det viser sig ofte, at det nye ansigt har glemt at tage sit kort med. Det er så op til os selv at bede om at se kortet, at være sikker på at dette nye menneske virkelig kommer i legalt ærinde. Ganske vist har personen, der står i døren, en jakke på med kommunens navn, men ret beset kan vedkommende jo have hentet sådan en jakke mange steder. I disse tider må vi ikke være for godtroende. Vi må have vished for, at det virkelig er en hjælper fra kommunen, der er kommet.

Derfor: Spørg altid efter identitetskortet, når det er en ny og ukendt hjælper der kommer, og hvis vedkommende ikke har sit kort med, så sendt hende/ham hjem efter det. Det burde være en selvfølge, at de har deres kort med, når de kommer i et nyt hjem, men det er langtfra altid tilfældet.