Humanisme. Der var engang ...
Af: Reza Javid, Slagenvej 7, Aasum - folketingskandidat for Enhedslisten i Odense

Læserbrev: Et par dage efter 6. december, hvor Odense med stor pragt fejrede H.C. Andersen i Eventyrhaven, var der en lille protestaktion mod fattiggørelsen af flygtningefamilier på banegårdspladsen, der, ligesom den lille pige med svovlstikkerne, ikke fik nogen opmærksomhed. I den anledning fortalte jeg eventyret om flygtninge i Danmark:

Der var en gang ... Tidligere statsminister Poul Hartling var FN's flygtningehøjkommissær fra 1978 til 1985. Han stod med sin humanistiske holdning i spidsen for det internationale hjælpearbejde og hjalp bl.a. flygtninge fra Cambodja, Afghanistan og Vietnam. I 1981 tog han på vegne af FN i mod Nobels Fredspris.

Der var engang ... Danmark vedtog i 1983 en udlændingelov, som var en af de mest liberale i verden. Den viste Danmark som et humanitært foregangsland. Mennesker på flugt fra Iran, Irak, Afghanistan, Sri Lanka, Somalia, Palæstina osv. fik mulighed for asyl i Danmark. Mange af dem bidrager i dag til det danske samfund.

Der var engang ... Alle var lige for loven med samme rettigheder og pligter, uanset om de kom fra Kabul eller Odense.

Ja. Sådan var det engang. Siden er det gået tilbage for Danmark som foregangsland for menneskerettigheder og humanisme.

I dag taler man om at suspendere internationale konventioner.

Der tages ikke imod FN's kvoteflygtninge, som er de mest udsatte flygtninge.

Integrationsydelse gør flygtninge til de fattigste i landet.

Flygtninge kan ikke familiesammenføres med børn og ægtefælle i flere år. Man bliver ved med at skære ned på hjælp til de allerfattigste i samfundet, senest med børn- og familieydelsen.

Og nu taler man om at flygtningebørn ikke må gå i danske skoler, og voksne ikke må få danskundervisning. Ja, send flygtninge til en øde ø. Gem dem væk.

Sådan er det i eventyrene, ikke? Mørke tider med trolde og hekse. Man kan blive helt desillusioneret af den massive negative stemning. Men i eventyrene er der også skytsengle og helte. Og vedholdenhed, tålmodighed og kamp svarer sig, også i mørke tider.

Hvor er skytsengle og helte i vores eventyr? Det er alle de gode kræfter, der holder fast ved de solidariske principper. Det er alle, som støtter flygtninge i en tid, hvor det ikke er populært at gøre det. Det er dem, der siger fra overfor de uretfærdigheder, som overgår de underprivilegerede i vores samfund. Heltene kommer ikke et eller andet sted udefra. De må vokse frem i vores hjerter og næres af vores sammenhold.

For uretfærdigheder mod flygtninge er kun en del af det massive angreb, som de økonomiske og politiske magthavere har rettet mod de underprivilegerede i vores samfund. Se bare de seneste års reformer: Dagpengereform, førtidspension og fleksjobsreform, kontanthjælpsreform og kontakthjælpsloft, 225-timers regel, SU-reform osv. De splitter og undertrykker hver gruppe for sig, for de er godt klar over, at de ikke har en chance, hvis vi står sammen.

Der kommer spredte protester her og der, men vi står ikke sammen. Det er det, der er problemet. Der er behov for, at vi står sammen og forsvarer hinanden, og ikke kun vores egne interesser. Opgaven handler om at oversætte ked-af-det-heden, desillusioneringen og vreden til aktivisme og politisk handling.