Af: Ole Bøwig, Brandsøvænget 4, Odense C

I Dagens Brev 22. marts udviser Jeppe Andersen et stort had til Sønderjylland, tidligere Nord-Schleswig.

Jeppe Andersen kender tilsyneladende ikke Danmarkshistorien fra før 1968. Bornholm og Sønderjylland er de eneste danske områder, der har gjort en aktiv indsats for at blive danske. Bornholm smed de svenske tropper ud med magt, og Sønderjylland blev dansk ved en folkeafstemning.

Jeppe Andersen skriver, at sønderjyderne har boet i Danmark i mere end 100 år. Dine regnefærdigheder er ikke på toppen, da Sønderjylland blev dansk i 1920, det vil sige 98 år.

Om at tale rigsdansk: Jeg må gøre dig opmærksom på, at når jeg er i Assens og går i gågaden, hører jeg folk tale et sprog, der ikke er rigsdansk, men sydfynsk. I din verden er det nok lig med rigsdansk, men det er det ikke, og det må så betyde, at de, der taler sydfynsk, også skal miste det statsborgerskab, som de har fået foræret - i modsætning til sønderjyderne, der har stemt om det.

Dine holdninger er helt i tråd med kolonimagten Danmarks holdninger før 1968, hvor man i 1917 solgte kolonien De vestindiske Øer til USA. I 1940 blev Island træt af det danske kolonistyre og smed de danske embedsmænd på porten. I 1952 besatte den danske kolonimagt Færøerne med politi og militær og anholdte mange færinger, som fik hårde fængselsstraffe for en strid om en læge på et sygehus. I halvtredserne bortførte den danske kolonimagt børn fra Grønland til Danmark i et eksperiment med mennesker. Tja, Hitler havde samme holdning: Dem, vi ikke kan lide, fjerner vi bare.