Forurening. Om vores drikkevand blev rent? Nej da


Forurening. Om vores drikkevand blev rent? Nej da

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Vores drikkevand blev ikke rent, fordi vi holdt op med at snakke om det. Måske tværtimod, for nu er der kommet en rapport fra GEUS, De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, der viser, at det står langt værre til end antaget. Og så tænker man: Hvorfor slipper vores ansvarlige ledere ikke alt, hvad de har i hænderne, sætter sig ned med den ene dagsorden, at vi skal gøre alt for at beskytte vores grundvand?

Det er helt uforståeligt.

I bedste tilfælde får vi at vide, at det ikke er akut sundhedsskadeligt at drikke forurenet vand, at vi skal tage det roligt, alt er ok, for der bliver jo kun brugt godkendte midler. Så vi behøver ikke bekymre os? Jo, vi skal være dybt bekymrede, for vi er nemlig konstant bagud med at beskytte vores drikkevand. Vi venter på, at stofferne udvaskes, før vi reagerer. Og stoffer, vi troede, var harmløse for 30 år siden, viser sig i dag at være skadelige for mennesker, dyr og miljø.

Siden 1956 er der i Danmark brugt 590 forskellige pesticider. I øjeblikket er 172 godkendt. I det danske pesticid-overvågningsprogram GRUMO, som hører under GEUS, undersøger man kun for 36 pesticider og 26 nedbrydningsprodukter. Ergo: Vi aner overhovedet ikke, om de andre stoffer er i vandet og i hvilke mængder. Og der er jo ikke kun problemer med pesticider.

Nu er nitratet også kommet i søgelyset, fordi et studie, foretaget af forskere på Aarhus Universitet, viser en klar sammenhæng mellem tarmkræft og indholdet af nitrat i drikkevandet. Forskerne har fulgt 2,7 millioner danskere fra 1978-2011 og har baseret nitratanalyserne på over 200.000 drikkevandsprøver. Grænseværdien er pt 50 mg/l, men allerede ved koncentrationer af nitrat over 9.3 mg/l er der 16 procent større risiko for at få tarmkræft. Som eksempel er nitratindholdet i vores vand i Ærøskøbing 10.4 mg/l, så vi ligger altså i risikoområdet.

Efter at landbrugspakken blev vedtaget, har landmændene som bekendt fået lov til at gøde mere. Men kun ca. 40 procent af kvælstoffet optages af planterne, resten vaskes ud i vores vandmiljø eller siver ned i grundvandet. Så også her kan vi forvente store problemer i fremtiden. Og det gælder jo i høj grad også problemerne med iltsvind i vore farvande. Hvem gør noget ved det?

Vi har altså vigtige sager at snakke om, for det handler om hele jordens fremtid. Deltag i debatten, bland dig, stil spørgsmål, undersøg, vær nysgerrig og skeptisk.

Forurening. Om vores drikkevand blev rent? Nej da

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce