Af: John Pedersen - lektor, Odense Katedralskole

I lyset af de aktuelle forhandlinger om finansloven og Dansk Folkepartis krav til behandling af flygtninge nu og i fremtiden er der grund til at besinde sig på, hvilket grundlag den danske stat er rundet af. Jydske Lov blev vedtaget i 1241 under kong Valdemar Sejr og udtrykker i fortalen nogle helt fundamentale retsprincipper for forskellige grupper i samfundet.

"Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og Danerne vedtog:

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det ...

Det er kongens og landets høvdingers opgave at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med uret, såsom enker og værgeløse børn, pilgrimme og udlændinge og fattige - dem overgår der tiest uret - og ikke lade slette mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit land; thi idet han straffer og dræber ugerningsmænd, da er han Guds tjener og landets vogter ..."

Kilde: Ole Fenger og Chr. R. Jansen (red.:) Jydske Lov 750 år. Viborg 1991, side 243.

Læs blot videre på egen hånd. Den gode bisp Gunner af Viborg, som forfattede fortalen, var en lærd og indsigtsfuld mand udlært i gode europæiske retsprincipper.