Fattigt område. Ingen kaldte vort kvarter en ghetto
Af: Jørgen Knudsen, Kornvænget 19, Søndersø

Hvad er egentlig en ghetto? "En ghetto er en bydel med en ensartet befolkning, typisk med en bestemt etnisk baggrund eller fra en bestemt samfundsklasse. Oprindelig betegnede det særlige jødisk bydele i en række europæiske byer fra senmiddelalderen og frem". I dagens Danmark bruges ordet ghetto som et skældsord. Statsministeren har senest brugt det i sin nytårstale. Han fremhævede ydermere Vollsmose som et afskrækkende eksempel, hvilket ikke var særlig sympatisk. (Om årsagen var hans fejlagtige håndtryk med den lokale bandeleder, ved jeg ikke. Det nager ham nok stadigvæk lidt). Skal man afvikle en ghetto, skal beboerne genhuses andre steder., Der er næppe tvivl om, at problemerne så følger med, og der bliver sandsynligvis oprettet andre mindre ghettoer i andre bebyggelser, uanset om de er høje eller lave. Hvad skal man så gøre?

Dansk Folkeparti har foreslået, at unge under 18 år skulle have udgangsforbud efter kl. 20. Hvor er demokratiet så henne? Det næste forslag bliver vel, at Vollsmose skal indhegnes med pigtråd og elektrisk hegn. Politikere, der kommer med den slags forslag, hører ikke hjemme i Folketinget eller andre lovgivende forsamlinger.

Jeg er selv vokset op på Stadionvej i Bolbro i 1944-1962. Området Stadionvej, Roerskovsvej og Gotersvej var et børnerigt kvarter med fattigdom/små kår, og arbejdere, der drak en del (og havde svært ved at bære lønnen hjem om torsdagen). De unge lavede småkriminalitet og andre dumme ting, men der var sjældent tale om vold eller grovere hærværk. Hovedparten af de unge kom godt i gang med et fornuftigt livsforløb, medens nogle var mindre heldige. Det stod og faldt med forældrenes rolle i familien. Det var sædvanligvis konerne, der trak det store læs, og hvis de faldt bort, gik familien ofte i hundene.

Der var ingen, der kaldte vores kvarter for en ghetto. Det var - kort og godt - et område med børnerige familier med mindsteindkomster og varierende sociale problemer. Denne del af Bolbro består stadigvæk. Ingen har tænkt sig at rive den ned.

Problemstillingen i Vollsmose er godt nok en anden, men har mange lighedspunkter. Der bor en masse udmærkede mennesker i Vollsmose, som kæmper for en fornuftig hverdag i området.

Problemerne skal løses med en social- og arbejdsmarkedsmæssig indsats. Skolegang og uddannelse skal prioriteres højt, og fårene skal skille fra bukkene (ved politiets hjælp).

Skal der rives ned, så gør det med nænsom hånd og tag beboerne med på råd. Det sociale niveau skal nødvendigvis hæves før en udflytning af beboerne, så problemerne ikke blot flytter med.