Af: Pia Olsen Dyhr, formand for SF og Karsten Hønge, politisk ordfører for SF

Det er aldrig børnenes skyld, at familien er fattig. Men det er børnene, der lider mest under det, for fattigdom i familien sætter en kæp i hjulet for, at børnene kommer godt fra start i livet. Når der ikke er penge til kontingentet i håndboldklubben, gaven til børnefødselsdagen eller betaling for lejrskolen, så bliver børnene isoleret fra fællesskabet med andre børn. Det har betydning for deres selvværd, deres sociale udvikling, og for opbygning af de færdigheder og det netværk, der skal hjælpe dem videre i livet.

Regeringens eneste svar er at fjerne den fattigdomsgrænse, som den tidligere regering brugte. Og så klynger den sig i øvrigt til, at der er kommet lidt flere i beskæftigelse.

Det hjælper bare ikke nok. Og det retter slet ikke op på den geografiske skævhed, der er så tydelig i den nye rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tallene viser for eksempel, at en stor procentdel af børnene på Fyn er hårdt ramt.

Da SF sad i Regering var vi med til at afskaffe fattigdomsydelserne, og det lykkedes at halvere andelen af fattige børn. Men siden Løkkes Regering kom til magten har de haft meget travlt med at skære i hjælpen til samfundets allersvageste. Særligt kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen har ramt hårdt. Det ser vi konsekvenserne af nu, hvor nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at antallet af fattige børn er steget vo

Det kan vi ikke være bekendt. Danmark er et rigt samfund. Vi har råd til at afskaffe børnefattigdom.

Hvis man kigger på det alene ud fra en økonomisk betragtning, så er det faktisk også en god investering for samfundet.

200.000 voksne mennesker lever et liv uden for arbejdsmarkedet og deres hverdag er præget af misbrug, social mistrivsel, dårlig sundhed, psykisk sygdom og kriminalitet. For mange af dem blev kimen til det liv lagt, da de fik en dårlig start i livet.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi har råd til at afskaffe børnefattigdom. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være.