Erik Schmidt-sagen: Du kan blive den næste
Af: Helge Rasmussen, Lunden 59, Agedrup - tidligere lærer på Agedrup Skole

Der er afsagt dom i byretten i Erik Schmidt-sagen, og han har tabt.

For én, der har været en del af livet på Agedrup Skole i de 34 år, hvor Erik fik lov at arbejde der, og som har været vidne i retssagen og fulgt den på tilhørerrækkerne, er udfaldet foruroligende.

Ser man på konsekvenser for Odenses og landets lærere, ja i sidste ende for de offentligt ansatte, så er dommen en katastrofe. For hvem bliver den næste, der får en advarsel for at hæve stemmen?

Skal man tro de tre vidneudsagn, som dommeren tillægger vægt, så var det en voldsom oplevelse at være med til mødet den maj-dag for tre år siden, som er anledning til advarslen.

Blot tre vidner ud 10 hæfter dommeren dommen op på: Én enkelt menig lærer gav udtryk for at have været rystet. Skolelederen udlagde i retten situationen på en måde, som andre tilstedeværende ryster på hovedet over. Endelig blev skolens souschef irettesat af dommeren for forsøg på at skjule ting.

Dommeren tillagde det i dommen ingen vægt, at 27 lærere efter mødet skrev til ledelsen, at de var rystede over, at ledelsen havde indkaldt en kollega, Erik Schmidt, til tjenstlig samtale med baggrund i mødet.

Erik Schmidt respekterer dommen, siger han. Det har andre sværere ved, for den bygger på et alt for snævert og enøjet dommersyn på sagen.

Her har vi en ny leder, der stormer ind på skolen og vil forandre alt på ingen tid uden at skele til tidligere kulturer og beslutningsformer. Og som gør det så enøjet, at en hævet stemme på et møde er en nødvendighed.

"Lukket ledelse" kalder dommeren det helt korrekt. Og ganske i modstrid med den ledelsesform, som faktisk er regelfæstet i det offentlige: at lede i dialog med de ansatte, at samarbejde og lytte.

For Odense Kommune og Kommunernes Landsforening er sagen et skridt i den rigtige retning. De ønsker tavshed fra deres ansatte lønarbejdere, hvor topstyring er et nøgleord, når det gælder visioner og strategier. Udfør det du får besked på og stil ikke spørgsmål.

Tavshed og frygt for at ytre sig er allerede almindeligt. Med dommen er vi endnu længere væk fra dialog, frihed til at søge nye veje og arbejde i en atmosfære af åbenhed og god stemning.

For bliver det mig næste gang, der ender med en advarsel for at hæve stemmen?