Eksamen. Er jeg en karakter eller et menneske?
Af: Nicolai O. Hansen, Fruerstuevej 112, Svendborg - hf-kursist på Mulernes Legatskole

Er jeg en karakter eller et menneske? Det er et spørgsmål, der er gået igennem mit hoved igen og igen.

Vi er i den tid nu, hvor studerende landet over begynder at gå i panik over eksamener Mange er bange for, om man kan bestå eller for ikke at være gode nok i andres øjne. Denne angst er nærmest et grundvilkår, som mange studerende enten har oplevet eller kommer til at opleve.

Der kan være mange grunde til at eksamener holder en oppe om natten. For mig er det, om jeg kan klare eksamen, om jeg kan bestå, eftersom jeg engang fik at vide af en lærer, at jeg aldrig ville kunne få karaktererne til at bestå en gymnasial uddannelse.  

Som jeg sidder her, kan jeg mærke, at eksamenerne kommer tættere og tættere på, og så begynder denne frygt for karaktererne at spire.

Vi er i Danmark afhængige af karakterer og går så meget op i dem, at mange elever begynder at føle pres fra deres forældre, sig selv eller som i mit tilfælde: Et pres for at bevise noget over for en gammel lærer, der ikke troede på mig. 

Er det ikke problematisk, når vi har elever, der får stress af at gå i skole, fordi de er bange for tal, der siger, at de ikke er gode nok?

Uddannelsesinstitutioner bliver mere og mere som samlefabrikker. Vi tager den menneskelige del ud af eleverne og erstatter den med et tal for bedre at kunne håndtere dem. Men hvad kan man i virkeligheden bruge et tal til? Hvad kan jeg bruge et tal til?

Jeg kan ikke blive bedre, hvis jeg ikke får at vide, hvad jeg kan gøre bedre, og den respons får man ikke fra et tal, det gør man ved, at ens lærer bruger tid på at forklare, hvad man kunne gøre bedre.

Hvis jeg søger videre på en universitetsuddannelse, bliver jeg som udgangspunkt set som et tal, der vil ind og læse erhvervsøkonomi, og ikke som et menneske, der interesserer sig for erhvervsøkonomi og marketing.

Det er da også problematisk, at jeg kan gå gennem hf og klare det godt i timerne og ved afleveringerne, men så alligevel risikerer ikke at få de rigtige karakterer og det rigtige gennemsnit, det vil kræve at komme ind på min drømmeuddannelse. Karaktergennemsnittet betyder imidlertid ikke, at jeg ikke kan klare den. Det virker ikke helt fair at dømme et menneske ud fra et tal, der kommer fra en prøve på få timer. Spørgsmålet er, om den nuværende karakterkultur i undervisningssystemet overhovedet betragter os som mennesker? I vores tur gennem skolesystemet får vi banket ind i hovedet, at vi kun er noget værd med en god karakter.

Jeg har den fordel nu, at jeg er kommet ud af folkeskolen og er startet på en hf, selv om min lærer fra folkeskolen i både ord og tal sagde, jeg ikke kunne. Jeg har ikke haft problemer på denne hf, og det skyldes, at jeg her faktisk får at vide, hvad jeg gør godt, og hvordan jeg kan forbedre mig.

Vi er ikke bare tal i en maskine, vi har lærere, der bruger tid på at sige, hvad der er godt, og hvad der skal gøres noget ved. Sådan bør det også være, man skal ikke bare fokusere på karakterer, men også udvikle sig som menneske samtidig med, at man bliver klogere.

Det rokker dog ikke ved, at det hele ender med en bunke eksamener, hvor et eller to års lærings- og dannelsesproces vil blive bedømt ud fra nogle få timers arbejde.

Og dermed står vi stadig med et ubesvaret spørgsmål: Er jeg, Nicolai, en karakter eller et menneske?