Den danske model. Treparts ... øhh, hvad for noget?
Af: Sofie Matilde Billeskov Moss, Pilekrogen 18, Faaborg, 3.G Faaborg Gymnasium

Unges uvidenhed om arbejdsmarkedets spilleregler og de grundlæggende mekanismer er foruroligende i en tid, hvor en mulig storkonflikt truer, og man taler om risikoen for en eksponeret dansk model. Forleden dag talte jeg med en bekendt på min egen alder, som troede, at mindstelønnen forhandles i Folketinget - vedkommende var altså slet ikke klar over, hvilken proces overenskomstforhandlingerne gennemgår. Nyhedsoverskifterne handler om OK18-forhandlinger, mens mange unge savner viden om, hvad det er for en model, vores arbejdsmarked faktisk er bygget op om.

Det er indiskutabelt, at et individ under uddannelse sigter mod at indgå på arbejdsmarkedet, og derfor mener jeg, at uddannelsesinstitutioner i høj grad står til ansvar for at almendanne og forberede studerende på det arbejdsmarked, som venter dem bagefter. En del af forberedelsen til arbejdsmarkedet må og skal derfor selvsagt være en bred læren om vores samfund. Denne læren skal hjælpe unge med at begå sig på arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsen og den danske model er en stor del af Danmarkshistorien. Det er svært ikke at frygte, at de rettigheder, som arbejdsmarkedet tilbyder individet i dag, ikke vil blive taget for givet af de kommende generationer, hvis majoriteten mangler forståelse for, hvordan de i sin tid blev os tilkæmpet, og hvad modellen indebærer.

Vi står også over for et demokratisk problem, når unge mangler kendskab til dele af samfundsmodellen, navnlig fordi vores demokrati hviler på oplyste borgere. En hel gruppe mennesker udelukkes af debatten, når man taler om lønforhandlinger, arbejdstider, betalte spisepauser og trepartsforhandlinger. Det handler hverken om, at unge mangler interesse eller engagement i at deltage i debatten. De mangler tværtimod almen viden for at kunne medvirke. Den danske models fremtid hviler hverken i hænderne på de unges mor eller far eller for den sags skyld bedsteforældre - nej, dens fremtid ligger især i ungdommens, i vores hænder.

I de aktuelle trepartsforhandlinger har parterne haft svært ved at nå hinanden, og og det har været nævnt, at Danmarks største lockout på det offentlige område ville kunne true den danske models fundament og berettigelse. Jeg mener dog, at den danske models overlevelse allerede er sat på spidsen, idet vi står med yngre generationer, som ikke er blevet undervist eller oplyst om det faktum, at deres arbejds- og lønvilkår normalt forhandles på plads via den danske model, hvilket har medvirket til, at dialog og kompromis er og fortsat bør være en nøglefaktor på det danske arbejdsmarked.

Et skridt i den rigtige retning kunne være, at man på uddannelserne indførte forløb, som specifikt var koncentrerede om arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen byder sig allerede til på dette område, men noget tyder på, at de ikke når langt nok ud.

Jeg opfordrer derfor til, at man tager denne uvidenhed seriøst - ikke kun for at sikre overlevelsen af den danske model og ruste unge til arbejdslivet, men ligeså meget for at styrke de unges deltagelse i vores demokrati, hvori debat og stillingtagen er en altafgørende faktor.