Af: Jørgen E. Hansen, Ryttervej 19, Millinge

Læserbrev: Kalenderen overfor mig viser 2050. Det er en tirsdag morgen i august. Jeg har lige bestilt maden for den næste måned via netforbindelsen. Rejser mig og tænker at nu - nu er det tiden til at få bevæget kadaveret. Går ud. For en gang skyld er himlen blå. Men de hvide striber på himlen fortæller om hæftig rejseaktivitet. Snart vil himlen være grålig og stiberne smeltet sammen.

I dag vil jeg besøge det nyåbnede museum for "Tidligere Dansk Natur". Jeg taster mit ønske i byens førerløse bus og står snart ude foran indgangen. Der er gratis adgang. Inden jeg går ind, passerer jeg video-overvågningen og bliver ansigtscannet. Allerede ved indgangen viser man, at museet er opdelt i afdelinger for Insekter, Pattedyr, Fisk, Hvirvelløse dyr og Planter. Følger de røde fodtrin, der er markeret på gulvet. Det er en interaktiv udstilling, så jeg tager hjelmen på. Snart summer bierne for mit hovede, og jeg står i en "ægte" dansk blomsterpark. Her på engen er engblommer, engkabeleje, ranunkelarter og mange forskellige orkidéer. Utrolige farver. Meget forskellige planter.

En duft breder sig for mit indre. Jeg når frem til kornmarken med klinte, kornblomst, guldblomme og planter, som jeg aldrig har hørt om. Herligt med denne frodige forskellighed. Udenfor i den virkelige verden kender jeg langt de fleste arter. Videre ind i museet. Lyden af fugle, der bruser frem i luften. Jeg bliver præsenteret for forårets fuglelyde: nattergal, vibe, lærke og stær. Jeg bilder mig ind, at jeg savner dem, men det er så længe siden, at jeg knap nok husker.

Afdelingen for pattedyr er virkelig interessant. Harer hopper rundt i forårskåd leg. Odderen glider lydløst frem i vandet med en aborre i munden. Agerhøns spiser af naturens planter. Her tænkes jorden fri af plantebeskyttelsesmidler. Føler et savn, som jeg ikke rigtig kan gøre rede for. Det er så længe siden.

Jeg er nået frem til Den Blå Bugt. For at virkeliggøre billedet, må man have fjernet tonsvis af plastic fra havet. Her er ål og krebs, laks og sild i stimer. Sikke et syn. Jeg er helt ør af al den svømmen rundt og beslutter mig for at komme igen en anden gang. Har alle de planter og dyr levet iblandt os engang, spørger jeg mig selv.

Jeg beslutter mig for at tage den førerløse bus ud til terminalen. Jeg har tid, fordi robotterne tager over. Jeg må se den "den virkelige verden". Snart tynder det ud med husblokke. Næsten alle bor nu til dags i byerne. Markerne står skarpt tegnet i store rektangulære felter. Ude på en af markerne kører et robotkøretøj. Måske sprøjter den med planteværn. I det fjerne ser jeg en række træer.

Jeg finder vej mellem markerne, men allerede før jeg når helt hen til træerne, mødes jeg af skvalderkål og et højt bælte af store brændenælder. Dengang man begyndte at fjerne fredskoven i 30'erne erstattede man den med "nødhjælpsmarker" mod at lade enkelte træer stå.

Der bor mange sultne mennesker ude i verden. Og for tyve år siden blev det helt galt, da lave landbrugsområder forsvandt under den stigende vandstand. Alt husker jeg fra min indlæringstid. Det var før jeg fik arbejde som robottekniker. Nu planter man kun selvbestøvere.

Der er heller ikke så mange skadedyr. Der var engang, har jeg fået fortalt, at man måtte flygte i de år, hvor der var mange myg. Man kunne også blive syg. Nu er luften fri for den slags. Jeg beslutter mig for at vende hjemover. Her er ikke noget at opdage. Jo, hvis man er agrartekniker måske. Al den mad vi selv får lov at beholde er jo vigtig. Engang havde vi også husdyr, men de blev for mange, sagde man. Gå i zoologisk have hvis du vil se dyr, mente man. Pludselig ændrer vejret sig, og vinden kommer i advarende stød. Snart sidder jeg i bussen, mens regnen banker mod bussens sider. Det er for ingenting at regne. I andre områder kæmper man mod tørke og høje temperaturer. Her må man ofte rydde op efter uroligt vejr.

Det bliver rart med en varm drink, når jeg kommer hjem. Måske kan jeg møde nogen af vennerne via interaktivtransmitteren i aften. Dejlig fredeligt at mødes på den måde og at bo i et rent smørhul. Jeg tror, de vil være opsatte på at høre om mine "oplevelser" i den rigtige verden. Selv om vi ikke er helt enige. Godt at verden ændrer sig!