Af: Arne S. Christensen, regionsbestyrelsesformand Krifa

Læserbrev: Danskerne har ikke lyst til efteruddannelse i lige så høj grad som i andre lande. Det kan få store konsekvenser for de danske arbejdspladser, frygter Krifa.

Konkurrencen på arbejdsmarkedet skærpes og digitaliseringen fortsætter sit uundgåelige indtog på det danske arbejdsmarked. Vi skal hele tiden holde os skarpe, opdaterede og omstillingsparate. Det gør vi gennem efteruddannelse. Det mener mange danskere bare ikke. Desværre.

Mange danskere føler mindre behov for at dygtiggøre sig, end de gør i andre sammenlignelige land. Det er den ærgerlige konklusion på en ny undersøgelse, der er lavet af Randstad i samarbejde med Blauw Research og Survey Sampling International.

Mange stillingsbeskrivelser vil forandre sig i løbet af de kommende år. I 2014 lavede World Economic Forum et estimat om, at 65 procent af de børn, der begynder i skole i disse år, vil ende i jobtyper, der ikke engang eksisterer endnu.

Ligeledes vurderede Frey & Osborne i 2013, at halvdelen af den nuværende arbejdsstyrke har risiko for at miste deres arbejde til maskiner inden for 15-20 år.

Alt tyder på, at efteruddannelse er den bedste måde at bevare tilknytningen til fremtidens arbejdsmarked. Alligevel var kun halvdelen af de ansatte på danske virksomheder på efteruddannelse i 2016. Det er vi nødt til at løse.

I Krifa oplever vi, at flere af vores 200.000 medlemmer føler, at der er langt fra teorien på diverse efteruddannelser og så den virkelighed, de vender tilbage til på arbejdspladsen. Det er måske derfor, at så mange ikke har lysten til at efteruddanne sig.

Vi går ind for, at alle har ret til en uges betalt efteruddannelse om året. Derfor er vi altid i dialog med vores medlemmer om vigtigheden af efteruddannelse og den enkeltes muligheder.

Vi er nødt til at turde kigge en tak længere ud i fremtiden, så vi kan forberede os. Og vi tror, at efteruddannelse er den sikre vej.