Debat: Et blåt år i Folketinget


Debat: Et blåt år i Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Jane Heitmann, MF (V), valgt på Fyn
Steen Brogaard
Læserbrev. 

Folketingssalen er lukket for denne sæson, og det har været et begivenhedsrigt år på tinge. Regeringsudvidelsen står nok for de fleste som den mest opsigtsvækkende forandring. Som fynsk valgt folketingsmedlem er Fyn mit naturlige omdrejningspunkt. Det har været et godt år for Fyn. Der er kommet skarpt fokus på, at livet skal leves, uanset om man bor på landet eller i byen.

At være fynsk folkevalgt med lokalt kendskab gør en forskel. For når vi udflytter statslige arbejdspladser til Fyn, når vi sikrer lavere færgetakster til de sydfynske færger, og når vi fjerner PSO'en og sikrer arbejdspladser på de fynske gartnerier, ved jeg, at væksten løfter os lokalt på Fyn. Når vi med Landsbrugspakken, lavere bilafgifter og lempelser af planloven sikrer bedre muligheder for, at livet kan leves i alle dele af Danmark, ja - så er det ikke kommet af sig selv, men fordi Venstre tør have vækst- og udviklingsambitioner på Danmarks vegne. Uanset om man bor i Hirtshals, Helsingør eller Haarby skal hver enkelt af os have gode muligheder for at leve det liv, vi ønsker og udfolde os, så alle potentialer kommer i spil. Det har været en vigtig prioritet for mig i året, som er gået på Christiansborg.

Spørgsmålet om boligskatten har trukket store overskrifter i årets løb. Nu er der indgået en solid politisk aftale, som skaber ro og tryghed i familierne, så ingen beskattes fra hus og hjem. Skatten sænkes, stigninger i grundskylden aflyses, og der tilbagebetales penge til de boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering. Tryghed for boligejerne i by og på land har været afgørende for mig, ligesom det er en klar kerneværdi, at danskerne ikke skal brandbeskattes. Lad mig komme med et eksempel: I Faaborg-Midtfyn Kommune betyder aftalen, at en typisk boligejer opnår en årlig skattelettelse på 2.700,- kr., får aflyst stigninger i grundskylden for 500 kr. og får tilbagebetalt 1.200 kr. som følge af en for høj vurdering. Det er økonomiforbedringer, som er til at tage at føle på.

Selvom Danmark er et af verdens bedste samfund, så er der også plads til forbedringer. Der er brug for, at vi fortsat investerer massivt i vores kernevelfærd. Det er en klar blå prioritering at sikre kommunerne økonomi til en værdig ældrepleje. Værdighedsmilliarden har f.eks. sikret Svendborg Kommune ekstra 12 mio. kr. til styrket ældreomsorg, og bl.a. Nyborg og Nordfyns kommuner modtager midler fra den nye køkkenpulje. Nu skal man renovere eller bygge nye plejehjemskøkkener. Det betyder, at de ældre fremover kan opleve duften af frisk og ny-tilberedt mad, ligesom de ældre selv kan bidrage til madlavningen. Vi ved, at mange ældre er småt-spisende, og det udfordrer de ældres sundhed. Derfor er det glædeligt, at seks fynske kommuner nu modtager støtte til nye køkkener, så flere ældre får løftet livskvaliteten med duften af mad og samtidig får skærpet appetitten.

Med den demografiske udvikling, hvor flere vil blive markant ældre end tidligere, vil flere i fremtidens Danmark opleve at skulle leve med demens. For at få et indtryk af hvordan livet opleves og leves, har jeg det sidste års tid besøgt fynske plejehjem og væresteder. I Middelfart mødte jeg Jens, som har været landmand hele livet. Nu kommer han i Frihytten, et kolonihavehus, hvor demente mødes og passer både have og hus. Jens' pårørende er glade, både fordi de bliver aflastet, men også fordi, når Jens tager afsted til Frihytten, tager han røjserne på. Når Jens får røjserne på, så genoplever både Jens og hans familie et kort glimt af det landmandsliv, som de har været sammen om gennem et langt liv.

Et liv med demens er et liv med udfordringer, og det er ikke uden grund, at man kalder demens for "de pårørendes sygdom". Måske har man været glad for at gå til gymnastik, kortspil eller blot har et ønske om at deltage i en konfirmation hos familien i en fjern egn af landet. De muligheder skal man have, også selvom ens ægtefælles har demens og kræver opsyn 24-7. Den viden, som jeg har fået fra mine besøg bl.a. i Middelfart, Odense og Humble, har bidraget til en ny National Demenshandlingsplan, hvor fokus også er på de pårørende.

Det har stor betydning for integrationen, hvor mange asylansøgere der kommer til Danmark. Der skal være styr på asyltilstrømningen. Vi har gennemført 64 stramninger af udlændingepolitikken. Og stramningerne har effekt. Antallet af asylansøgere i første kvartal af 2017 er det laveste siden tredje kvartal af 2008.

Det skal være trygt at bo på Fyn. Jeg bliver bekymret, når "bøller" møder op på OUH, kræver beskyttelsespenge hos forretningsdrivende, og når helt almindelige borgere ikke kan færdes trygt i Vollsmose eller bliver overfaldet, blot fordi de tilbyder deres hjælp. Det skal vi ikke finde os i. Med en ny bandepakke og 35 målrettede initiativer strammer vi nu grebet om de kriminelle med hårdere straffe og opholdsforbud.

Siden valget i 2015 er der skabt 91.000 nye private job. Alene på Fyn er 2.752 flere lønmodtagere kommet til fra andet kvartal 2015 og til fjerde kvartal 2016. Det er gode nyheder for de fynske familier, at flere flytter sig fra passiv forsørgelse. Min klare holdning er, at det skal kunne betale sig at arbejde. Et kontanthjælpspar med to børn får 23.600 kr. efter skat i samlede offentlige ydelser. Det mener jeg godt, at vi kan være bekendt. At flere kommer i arbejde, er særlig godt for børnene. For skal vi bryde med den negative sociale arv, er den bedste vej, at mor og far bliver en del af det arbejdende fællesskab. Danmark har brug for, at flere bidrager til vores velfærd. Jeg er mor til tre børn, og jeg mener bestemt ikke, at vores generation skal efterlade en regning i børneværelset til de kommende generationer.

Regeringen har netop præsenteret sin 2025-plan. Ambitionen er at gøre Danmark 80 mia. kr. rigere. "Jeg har en drøm", sagde Martin Luther King. Det har jeg også. Jeg drømmer f.eks. om en udvidelse af den fynske motorvej. Hvis vi gør Danmark rigere, kan vi bl.a. få råd til at investere 22 mia. kr. i infrastrukturen. Penge som vi f.eks. ville kunne bruge på Fyn til både motorvej og støjdæmpning. Foreløbig står vi alene. Socialdemokratiet har ikke sat en krone af til infrastruktur i deres 2025-plan - og det må bekymre enhver fynbo. Men jeg håber, at flere vil bakke op om planen om at gøre Danmark rigere, så vi i de kommende år får mulighed for at investere i, ikke bare infrastruktur, men også endnu bedre uddannelser, et stærkere sundhedsvæsen med et psykiatri-løft og et stærkere forsvar.

 

Debat: Et blåt år i Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce