Boliger ved Dalum Papirfabrik. Natur og miljø skal prioriteres
Af: Leif Søndergaard, Langelinie 100 B, Odense M

Området ved Dalum Papirfabrik er i fokus igen. Forståeligt nok. Det er et stort bynært område med mange muligheder, og vi nærmer os nu overgangen fra papir til praktisk udformning.

Men direktør Henrik Kaa Andersen, der ejer en stor del af området, må have overset en del ting, når han i FS 30. november mener, at der uden videre kan etableres boliger på det grønne område øst for åen - og det allerede i 2019.

Den nyligt vedtagne helhedsplan for området udstikker nogle principper og generelle retningslinjer for den videre udformning, men den har ingen juridisk gyldighed.

I Kommuneplan 2016-28 er området udlagt til erhvervsområde. Før man kan foretage sig noget, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, der ændrer områdets status til natur- og boligområde. Forud for vedtagelsen er de en offentlighedsfase (forhøring), hvor områdets beboere kan fremføre deres ønsker om en langt større kvarterpark end den, der hidtil er foreslået.

Lovgivningen lægger op til en åbeskyttelseslinje på 150 meter fra åbredden. I helhedsplanen foreslås en drastisk reduktion til kun 40 meter. Det vil kræve en dispensation fra staten. Beboerne ønsker åbeskyttelseslinjen overholdt, og det er jo ikke tilfældigt, at den er sat til 150 meter. Der skal også søges dispensation fra skovbyggelinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Dertil kommer, at en del af det område, der tænkes bebygget, ligger, hvor papirfabrikkens slambassiner tidligere lå, og hvor der er fundet oliestoffer i slammet og jorden under. Dette område skal først undersøges med henblik på miljøproblemer og eventuelle afværgeforanstaltninger.

Der er vidtgående fredningsbestemmelser for Odense ådal, men fredningen dækker ved papirfabrikken kun 10-15 meter fra åbredden, formentlig fordi papirfabrikkens bygninger var opført, før fredningsbestemmelserne blev indført. Nu er der mulighed for at frede eller i hvert fald sikre et langt større område langs åen.

I Kommuneplanen lægges der stor vægt på Odenses grøn-blå struktur: "Inden for den Grøn-blå struktur skal beskyttelse og udvikling af natur, landskaber og friluftsliv prioriteres højt. Der må ikke ske bebyggelse eller etableres anlæg, der kan udgøre en væsentlig barriere for oplevelsen af sammenhængende landskaber og grønne bystrøg, for spredningsmulighederne for dyr og planter eller for områdets relative tilgængelighed." Helhedsplanen harmonerer meget dårligt med disse retningslinjer.

Der er gode elementer i helhedsplanen:

- etablering af et sammenhængende stisystem, der kobler på stierne til Bellinge.

- området langs åen gøres tilgængeligt, men alt for begrænset med kun 40 meter.

- skabelse af kvarterpark, men alt for lille.

- boliger af forskellige typer, men i alt for voldsomt omfang.

- bevarelse af minimum fire industribygninger, som fortæller områdets kulturhistorie.

- forbindelse fra området ved engen under jernbanebroen.

Vi må håbe, at By- og Kulturudvalget (og senere byrådet) foretager en afvejning, hvor natur, miljø og tilgængelighed for alle Odenses beboere spiller en langt større rolle, end helhedsplanen lægger op til.