Bladdød: Avisen vil blive savnet
Af: Niels Ole Frederiksen, Brogade 4B, tv., Middelfart

Ét er sikkert, og det er, at vi dør alle før eller siden, og at døden er det eneste kapløb i livet, hvor det ikke gælder om at komme først. Det kapløb har FS nu i et par uger kørt en temakampagne om, hvor vi læsere gerne vil hen den dag, døden indhenter os.

Som Benny Andersen mere poetisk skriver i sidste vers i sin forårssang: "Og en gang går solen sin runde uden mig ..."

Spørgsmålene har været, om vi vil kistebegraves, brændes, testamenterer vores afsjælede legeme til en flok skalpelførende medicinstuderende, eller om vores aske spredes for alle vinde. Der er flere muligheder.

Egentligt er det uinteressant, om vi vil begraves, brændes, og om vores urne skal nedsættes med en navneplade, eller om vi kommer i de navnløses grav.

Et mere interessant spørgsmål er det, hvad skal der ske, når bladdøden rammer vores daglige avis, Fyens Stiftstidende?

Hvad skal vi stakkels efterladte trofaste læsere gøre? Skal vi så begynde at abonnere på en netavis? Eller skal vi regne med og nøjes med, at Fyens Stiftstidende fortsat vil holde os sørgende efterladte løbende opdateret via en Facebook-side?

Jeg og mange andre trofaste læsere af FS vil håbe, at avisen fortsat vil have et langt og folke- og nyhedsoplysende liv foran sig. Når bladdøden indhenter avisen, er det mit håb, at det vil foregå uden smerte og i stilhed.

Avisen vil blive savnet. Men den tid, den sorg.