30-timers uge: Det koster ikke noget
Af: Susanne Bækholm, Sadolinsgade 49, Odense

Læserbrev: Som medlem af Baglandet har jeg den 22. december foreslået det nye byråd at indføre 30-timers uge for offentligt ansatte. Det har fremkaldt en reaktion fra Siggi Forberg den 29. december, hvor han spørger "Hvad med finansieringen?"

Det er let at svare på, for det koster ikke noget - måske lidt i forbindelse med omlægningen, men meget hurtigt er udgifterne tjent ind, og langsigtet kan det betyde en besparelse.

Når vi i Alternativet opfodrer arbejdsmarkedets parter til at sænke arbejdstiden fra 37 timer til 30 timer, kan vi læne os op ad en lang række eksempler. Således viser erfaringer og forsøg fra andre lande, bl.a. Sverige, at produktiviteten vil stige. I nogle af de større industrivirksomheder, hvor udbyttet i højere grad er målbart, har man helt kontante beviser på, at man ikke alene kan holde niveauet, når man nedsætter arbejdstiden, man kan endog registrere øget produktion.

Sænkes arbejdstiden i offentligt regi, kan man spare enorme beløb fra overførselsindkomster og udgifter til sygdom, stress, nedslidning og behandling.

I tidligere tider var arbejdstiden i Danmark markant højere, end den er nu. Arbejdstiden er blevet sænket af flere omgange, men på intet tidspunkt har det resulteret i lavere effektivitet og dårligere økonomi. Tværtimod.

Den konstante stresstilstand, som specielt mange børnefamilier lider under, betyder mange sygemeldinger både enkeltdage, men også egentlige langtidssygemeldinger, der så igen kræver en langsom og bekostelig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Her kan specielt de offentlige arbejdspladser profitere ved en besparelse på de ekstra udgifter, der er forbundet med hver eneste sygemelding. Men endnu vigtigere end den økonomiske fordel er de menneskelige fordele.

En arbejdsuge på 30 timer betyder mindre stress, mere overskud i hverdagen og større arbejdsglæde. Det har igen en afsmittende virkning på børnenes opvækst, at de har forældre, der har tid til rolig kvalitetstid i familien. En harmonisk barndom kan være forudsætningen for et velfungerende voksenliv - og dermed færre voksne på offentlige ydelser. Effekten - både for det enkelte menneske og på de offentlige udgifter - er altså langtidsholdbar. For alle parter er det en klar win-win situation.

Vi må håbe, at man i byrådet er modig nok til at sætte forsøg i gang.