Konsulenter vil ikke have pop-film


Konsulenter vil ikke have pop-film

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilskud: Michael Olsen forklarer, hvorfor han støttede "Leila" med 10.000 kr. pr. billet

– Det er med film som med mad og vin. Man skal være i stemning for at nyde det. Det gælder i høj grad for Gabriel Axels ”Leïla”. Nogen vil betragte den som smukt eftertænksom, andre som langsom og igen andre som ulidelig langsom. Men hvis man ikke bliver rørt til sidst, må man da være lavet af sten. Og det er der selvfølgelig også mange, der er...

Det sidste siger Michael Olsen med en glad latter. Han er den filmkonsulent, der oprindelig støttede Axels film om to unges kærlighed, ham, der bevilgede ”den store klat” af de 10.220.787 kroner, som er det beløb, Det Danske Filminstitut har ydet i tilskud til ”Leïla”.

Filmen er indtil nu set af omkring 1000 tilskuere. Omregnet på den grove måde er der således givet et tilskud på 10.000 kr. pr. solgt billet.

– Sådan kan man da godt se på det, selv om jeg selvfølgelig ikke mener, at det er rimeligt, siger Michael Olsen, der nu er forhenværende filmkonsulent – uden at ”Leïla”s tilskuertal har haft indflydelse på dét.

Michael Olsen:

– Der er mange forhold, der spiller ind, når man skal yde tilskud. Bl.a. hvor mange projekter, der foreligger i det øjeblik, man skal træffe sin beslutning. Jeg ville nu under alle omstændigheder have støttet ”Leïla” dengang i 1999, da den havnede på mit bord. Og det ville jeg gøre ud fra flere hensyn, hvoraf det vigtigste nok var at give en veteraninstruktør, som i nyere tid indsatte Danmark på verdenskortet med ”Babettes Gæstebud”, lejlighed til at skildre en kærlighed, han selv har oplevet, nemlig den grænseoverskridende, siger han.

Er der sket ændringer fra det forlæg, du traf din beslutning på, til den færdige film?

– Overhovedet ikke. Okay, naturligvis er der foretaget småjusteringer, som der altid vil ske i forløbet. Men ellers er filmen præcis, som den forelå i manuskriptet. Den væsentligste ændring er filmens brug af ”voice over”, altså fortællerstemmen, som flere anmeldere har kritiseret. Herhjemme har vi en blufærdig holdning til fortælleren i film, helt anderledes end i Frankrig, hvor Gabriel Axel jo har tilbragt det meste af sit liv, siger Michael Olsen om filmen, der overvejende blev dårligt modtaget af anmelderne, da den havde dansk premiere i august.

Popcornfilm

Hvad var din forventning til den færdige film?

– Jamen, jeg var da godt klar over, at den adskilte sig klart fra tidens hidsige popcorn-film. Det er efter min opfattelse ikke en svaghed, succes kan ikke kun være et spørgsmål om antallet af solgte billetter. Og i øvrigt er den slags utroligt svært at forudsige. Tag f.eks. Per Flys ”Bænken”, som distributøren mildt sagt var utilfreds med efter at have læst manuskriptet. Den endte med at vinde priser og blev en af de mest sete danske film.

– Den historie endte altså lykkeligt. Man kan spørge, om ”Leïla” er resultat af et fejlskøn. Det mener jeg ikke. Selvfølgelig kan en konsulent også tage fejl, men jeg vil holde på, at det vigtigste er, at konsulenten tager chancer. Det kan ikke være filmkonsulenters opgave at vælge det populistiske, dvs. udelukkende at bevilge støtte til film, som man kan være sikker på vil få et stort publikum. Den slags film må finde deres kapital andre steder.

Lars Feilberg, der er områdedirektør for Det Danske Filminstituts produktion- og udviklingafdeling kalder ”Leïla”s tilskuertal for utilfredsstillende.

– Men kunstneriske film henvender sig til de smalle publikum, siger han.

Konsulenter vil ikke have pop-film

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce