Lonnie Kjer, "Tæt På": Der står Sanne og Tue West på min blok efter første gennemlytning af "Tæt På".

Ikke fordi Lonnie Kjer kopierer de to, men der er en energi, ærlighed og en musikalsk måde at tænke på, som er fælles for alle tre.

Stilen er pop med en masse rock på. Stramt udført af backingbandet og Lonnie Kjer, hvis stemme som noget af det første skal slås fast som rigtig god.

Der er ingen tvivl om, at Lonnie Kjer har ville lave en dybt personlig plade, og der er da også masser af nærvær i teksterne, der kredser om sangerens egne oplevelser.

Desværre er der også noget ved "Tæt på", der distancerer sig fra lytteren.

Det noget ensformige lydbillede, der efter min mening er produceret lige lovligt pænt, gør, at teksterne ikke får den personlighed, som man kunne ønske.

Variationen kunne være langt mere klar, hvis de ti numre blev produceret og musikalsk arrangeret med den forskellighed som teksterne berettiger.

Når det så er sagt, så er det bestemt ikke en dårlig plade fra en meget dygtig sangerinde. Energien er i top fra start, og til trods for, jeg lige har skrevet, at det kan blive ensformigt at lytte på, så stikker flere sange ud.

Jeg kan sagtens høre førstesinglen "Det bliver ikke bedre" hamre ud af radioen til sommerens havefester, men det er "Kære veninde", som jeg af en eller anden grund har sat på repeat - lækkert, funky og catchy.

"Tæt på" er plade, som nok især det kvindelige køn over 25 vil kunne identificere sig med, men som begge køn og alle aldre vil få det lidt bedre af at sætte på.

Interview side 4
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Poptøsen blev en rockmama

Poptøsen blev en rockmama