Den amerikanske rapper gik på scenen en time efter planen og optrådte blot 50 minutter. Mens hans entusiasme var lige så rødglødende som de mange joints, der blev delt i mørket
Man kunne vælge at surmule over, at vestkystrapperen først gik på klokken 22.30. Man kunne brokke sig over, at de første fem minutter af showet var et medleysammensurium udført solo af dj’en. Man kunne også sagtens have forventet, at Xzibit virkelig mente det, da han halvvejs i koncerten proklamerede, at han ville tage publikum med til "the next motherfucking level". Og så alligevel aldrig satte trumf på foran det omfattende, sjældent onsdagsfeststemte publikum, der ville have gået hele vejen til Los Angeles og tilbage med Xzibit, hvis han havde bedt om det.

Men det var svært ikke alligevel at lade sig rive med, når überpimpen med den ene næve trykkede luften ud af sin mikrofon og med den anden formede et pistolhåndtegn, der skød enhver tvivl om hans berettigelse øverst i hiphophierakiet til jorden, mens dj’en sørgede for automatsmæld i højttalerne, mens et infernalsk pigeslagsmål foregår lige bag én som prikkerne over ü’et.

Storbysnit over Posten

Xzibit holdt sig primært til den mere old school del af sit rappologiske katalog og gik ikke i popfælden med numre som "Hey Now - Mean Muggin’" fra sin forrige plade "Weapons of Mass Destruction".

Iført sort dynejakke signalerede han fra start, at det ville blive en hed affære. Efter en sublim version af "Beware of Us" ligeledes fra "Weapons of Mass Destruction" samt en eksplosiv udgave af "Front to Back" fra "Restless", troede man Xzibit, når han sværgede, at han vil give sit bedst mulige show på Posten, der havde et sjældent storbysnit over sig.

Den største dranker

Xzibit startede karrieren som en del af Tha Alkaholiks, og han var ikke sen til at understrege, at han uden tvivl var den på Posten, der kunne drikke mest sprut. Attitude, der vil noget.

Men uden så meget som et plastikkrus med fadøl inden for rækkevidde fremstod den slags populistiske propaganda tyndt som selvsamme fadøl.

Xzibits stemme kunne man til gengæld ikke klandre for at være spinkel. Den besad en nærmest rituel kraft i de mere dybsindige numre, hvor Xzibit flere gange understregede sin klasse som verbalekvilibrist med en stemme så ond i sulet, at gravrøvere ville grave sig selv ned.

Koordinationen mellem Xzibit og hans to rapkompagnoner virkede upåklageligt, og selv om det kan diskuteres, hvorvidt det var professionelt eller ej, at aftenens hovedperson samlet kun bød på 40 minutters hiphop-opvisning, så stod hele holdets evner soleklart.

Inden teamet spurtede af scenen, som skulle de nå det sidste tog, fik publikum en bonussang fra Xzibits kommende album med den gennemgående linje "Oh my God". Et fortættet nummer med skæve beats og et flow, der peger mere bagud i tiden end fremad. Og for de fleste tilskuere denne aften virkede det som en fornuftig måde at sige farvel og forhåbentlig på gensyn til en lidt længere koncert næste gang.

Posten, onsdag: Xzibit
  • Fyens Stiftstidende