De tre brødre i Moonjam sloges med hinanden efter koncerterne for syv år siden. Nu er de tilbage med manér og er igen gode venner
Det er svært at forestille sig de tre brødre i Moonjam i fuldemandsslagsmål. Med hinanden. Det var ikke desto mindre scenariet for syv år siden, da de fra at opføre sig som et popband begyndte at agere som fuldblods rockmusikere. Med alt, hvad det indebar af drukture og interne stridigheder.

- Vi havde spillet sammen i 15 år dengang og var endt et eller andet kaotisk sted, hvor vi teede os som rablende tossede, når vi var på tur. Myten om rockmusikere var slået igennem i Moonjam, og det var ikke så fedt, når vi tre brødre skulle holde jul sammen kort tid efter, at vi havde slåsset som små drenge, fortæller 46-årige Rasmus Kærså, der er mellemste bror.

Fakta

Moonjam er et dansk pop-rock-orkester med en særegen stil, hvor hovedparten af numrene har saxofonen i en karakteristisk og tydelig rolle.

Medlemmer:

Morten Kærså, sangskriver og pianist, Rasmus Kærså, bassist, Mads Kærså, trommer, Benjamin Koppel, saxofonist.

Diskografi:

"Morten Kærså & Moonjam", 1986. "Østen for solen", 1988. "Bag De Blå Bjerge". 1989. "1991", 1991. "Songs For Saxophone", 1993. "Butterfly", 1994. "Greatest Hits", 1996. "Saxophonesongs Vol. 2", 1997. "Songs For Saxophone - Live", 1999

Han kalder sig naturligvis den mindst sindssyge i den periode, hvor det hele eskalerede. I dag fornemmer man en flovhed over, at det gik så vidt. "Kikset" er det ord, som Rasmus Kærså bruger flest gange i sin genfortælling.

Efter bandet havde indspillet en dvd sidste år, fik de mod på en genforening. Resultatet var simpelthen for godt til, at de kunne negligere det. Nu er de alle sammen stoppet med at drikke i større mængder, når de optræder.

- På den igangværende tur var der en arrangør, der spurgte, om vi ikke ville have en kasse bajere og en flaske whiskey ud. Min bror Morten svarede: "Nej tak. Jeg har drukket det, jeg skal!", fortæller Rasmus Kærså og smiler.

Syv år er gået, og sårene er tilsyneladende helet fint. I hvert fald har Moonjam denne sommer spillet 40 koncerter, hvor de for alvor har taget deres gamle popmateriale under kærlig behandling.

- Vi fandt jo ud af, at vi havde en masse fede sange, som bare skulle gøres lidt "up to date". Så vi har tilføjet dem en række nye beats og et touch af 2007. Live fremstår numrene på en ny måde og minder mere om den ungdommelige scenes musik, hvilket bekræfter over for os selv, at vi stadig har masser at byde på.

Den sexede saxofon

Rasmus Kærså kan ikke helt huske, hvornår Moonjam begyndte at kalde sig et rockorkester.

- Jeg tror, det var dengang, der ikke var plads til vores udstyr i bandbussen længere. Når man når dertil, så er man i hvert fald ikke et jazzorkester eller popband, griner han.

Bandet har altid været kendt for at gå egne veje. Og den dag i dag har de på det nærmeste patent på deres saxofonholdige musik.

- Saxofonen er Moonjams kendetegn. Uden det instrument ville vi slet ikke være dem, vi er. Saxofonen skaber mange billeder meget hurtigt, og den kan både være enorm ensom og fantastisk festlig. De fleste piger bliver forelskede, når de hører saxofon. Eller måske ligefrem liderlige, spekulerer Rasmus Kærså.

Han smiler lidt for sig selv. Og tilføjer, at det tilsyneladene ikke bliver mindre, efterhånden som deres kvindelige publikummers gennemsnitsalder nærmer sig 45.

- Heldigvis spiller jeg bare bas, konstaterer han.

Det var ubevidst, at de ramte netop den niché. Men Rasmus Kærså er glad for, at de har holdt fast i saxofonen, selv om det er et lidt gammeldags instrument.

- Det er den, der laver alle finurlighederne i vores musik og sørger for fornemt modarbejde til Mortens vokal. Det er underligt, at ingen har kopieret det. Jeg havde ellers forventet et "Moonjam-jam", konstaterer Rasmus Kærså.

Spillede for Kim Il Sung

Moonjam har altid været forbundet med utraditionelle idéer og skæve indfald. Således var de i 1988 i Nordkorea, hvor de spillede fødselsdagskoncert for Kim Il Sung.

- Det var fandeme syret. Vi var nærmest fanget på et luksushotel og skulle spille på et teater uden for byen. Vi var faktisk bange for, at vi aldrig ville komme hjem igen. Der var vagter med maskingeværer overalt. Efter koncerten blev der taget et billede af alle de optrædende med Kim Il Sung siddende foran, så man kunne se hans gigantiske svulst i nakken. Bagefter føltes Moskva som det rene Las Vegas sammelignet med Pyongyang, husker Rasmus Kærså.

Bandet har gennem årene også forsøgt at involvere sig i globale og politiske projekter uden dog at været et politisk band.

- Vi var i 1987 med til at sætte fokus på "Next Stop Nevada"-kampagnen, der var mod prøvesprængninger. For tiden arbejder vi med et projekt på Balkan, hvor man gennem fodboldspillet forsøger at nedbryde hadet og fordommene mellem serbere, kroater og bosniere. Vi har spillet koncerter på fodboldbaner dernede, så det har været fedt at "gendanne" Moonjam, konkluderer Rasmus Kærså.

Tobaksgaarden, Assens, lørdag kl. 21
  • Fyens Stiftstidende