Lyden af dansk sommer

Rugsted & Kreutzfeldt gav en af de smukkeste sommerkoncerter, der nogensinde er leveret på Langelands Festivalen.
Foto: Christian Brandt

Lyden af dansk sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rugsted og Kreutzfeldt er den danske popmusiks svar på danefæ

"Kom forbi helt tilfældigt" er måske en bette underdrivelse, for faktisk har jeg i mere end 15 år drømt om at opleve Rugsted & Kreutzfeldt live og i topform. Det ønske opfylder de i den grad, da de byder på en sommerkoncert så smuk, at jeg ikke kan mindes noget lignende på Langeland.

Jeg var ikke større end tobak for en skilling, da deres debutalbum udkom i 1979, hvor dansksproget pop var cirka lige så populær som Bubber i en bikerklub. Men ser man tilbage, satsede gruppen rigtigt.

Samtlige sange, der bliver spillet denne eftermiddag, er af en kaliber, som desværre hører sjældenhederne til i dag. Naturligvis er den påstand sagt med en bismag af nostalgi, men hvis nogen kan argumentere mod, at "Godda' igen", "Sad på en bænk", "Går gennem tiden", "Jeg ved det godt" eller "Endnu et efterår" ikke hører til blandt det ypperste inden for dansk pop nogen-fucking-sinde, så stiller jeg hjertens gerne op i et diskussionspanel.

22 års venten

"Sad i parken" er faktisk en Dan Turell-tekst, og den er stadig i gode hænder, skal jeg hilse at sige. Dens vemod og tristesse findes ikke skønnere eller mere rammende. "Jeg tror, jeg er for ung til dette her. Men jeg kommer igen til næste år".

Desværre skulle der gå hele 22 år, før Rugsted & Kreutzfeldt kom igen. Men ventetiden var hver en strofe værd. Jeg kender ikke andre, der kan skrive om tandhjul, der klikker, og gearet, der tikker og efterfølgende beskrive det danske sommerlandskab med blot seks ord: "Marker omkring os. Blomsterduft i morgenluft".

Ja, måske er det solen, isvaflerne eller de letpåklædte pigers skyld. Eller saxofonens klang. Eller de brede smil på hovedpersonerne, der smitter af. Men jeg nyder hver en bid, og konkluderer, at de i hvert fald får min verden til at smile, selv om jeg heldigvis ikke er deres helt alene.

Smukke tekster

I sangen om den gamle rockmusiker i "Du vil ha' mer" stilles der et vedkommende spørgsmål: "Hva' er det dog musik ka' gøre ved en". Den kan få os til at mindes. Eller glemme. Eller frydes. Eller samles.

Med sangen "Endnu et efterår", der i liveversionen får en dejlig dynamik og lidt mere tempo end album- udgaven, er jeg sendt direkte med tidsmaskinen tilbage på ungdomsværelset, hvor jeg selv om foråret synes, at det var den mest fortryllende, beskrivende sang af det danske landskab og det danske sind.

Ned under støvet

Det er lidt kitschet at synge med på "Vi må se, at bonden slår". Men når verset efter byder på en lækkerbisken som " En vandpyt spejler himlens flugt. Og minder os om noget smukt", graver jeg mig gerne helt ned under støvet på Rue Mark i anerkendelse. Det er danepop i særklasse.

Hvis jeg endelig skal komme med lidt uvejr sådan en skyfri dag, må det være, at Nicolaj Steen virker lidt for statisk og uengageret i sit trommespil, og at vokalerne trods alt bærer præg af efterårets komme for de to hovedpersoner. Men det er forsvindende små skyer på en himmelsk eftermiddag.

Godt nok synger de, at det er for sent, og at de tilmed ved det. Men den påstand modbeviser de eftertrykkeligt med en hypernostalgisk feel good-koncert, der vil lune de kommende måneder.

Om koncerten
Langelands Festival, Store Scene, torsdag.

Lyden af dansk sommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce