Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Intet Xtraordinært over Martins cd

Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto

Intet Xtraordinært over Martins cd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martins debut er en gennemsnitlig popplade uden nytænkning eller internationalt potentiale

15-årige Martin Hoberg Hedegaard har ikke en jordisk chance for at leve op til den tåbelige tivolisering, som de tre X Factor-dommere med Lina Rafn i spidsen har udsat hans bestemt tilstedeværende, men også begrænsede talent for.

Med bivoks og seertal i ørerne er der blevet fortalt eventyr om jydeknægten, der tog firetoget fra pløjemarken til DR Byen, og øjeblikkeligt viste sig at være kongerigets bedste sanger ved at fremføre "Somebody To Love" bedre end Freddie Mercury.

De som valgte at skrue ned for dommerne og lytte efter, når drengen sang, vil vide, at dette var overdrivelser på niveau med at kalde Danmark for en verdenspolitisk supermagt.

Men når man fejer hype, floskler og overdramatisering til side, hvad er det så sangeren med den nasale klang, den ranglede statur og det drengede smil bibringer os med sin debutplade?

Tyk Jackson-inspiration

"Show The World" er primært kreeret af Martins mentor Remee og hans foretrukne makker Thomas Troelsen, men også det svenske producerpar 12bit bidrager med en håndfuld skæringer.

Stilen er pop med heftige lån af elementer fra R'n'B, disko og funk, og forbilledet er uden nogen form for camouflage Michael Jackson fra tiden omkring milepælene "Off The Wall" (1979) og "Thriller" (1982). Knøsen tillader sig sågar at råbe popkongens karakteristiske "huoh" undervejs.

Bortset fra enkelte uheldige detaljer som denne lykkes pladens tempofyldte numre fint. Titelnummeret, der også har ageret singleforløber, slår tonen an som skæring et, og den kløgtige Stevie Wonder-hyldest "When I'm With You" følger efter som et godt bud på det næste radiohit. Martins nasale vokal passer godt til de energiske numre, og producerne viser deres evner. Dog uden at skabe noget, der nærmer sig det 'internationale hitpotentiale', som Dan Rachlin har hæftet på Martin.

Savner Justins ambition

Pladens store problem er nemlig, at den på ingen måde kommer til at fremstå uundværlig, da den udelukkende jonglerer med slidte bolde. Her er slet ikke den innovative og genreudfordrende tilgang til forlægget som fik Justin Timberlakes "FutureSex/LoveSounds" til at tage verden med storm forrige år. Dertil kommer, at de fire ballader, som albummet indeholder, falder tungt igennem. Opbygningen er vulgær, og Martins stemme knækker over og bliver skinger i forsøget på at følge de lyserøde, musikalske varmluftsballoner til himmels.

Kunne have været værre

Over en hel plade rækker sangtalentet og hitsmedenes tilforladelige professionalisme ikke til, at "Show The World" er i stand til at overbevise om, at Martin er fremtiden for dansk popmusik. På den anden side udelukker den det heller ikke.

Inkluderingen af skabelonsatanen "The 1" som ekstranummer vidner om, hvor galt det kunne være gået i de forkerte hænder, og rejser samtidig spørgsmålet om, hvorvidt Troelsen og Remee har fået al den tid, de ønskede sig til at lave pladen. Det er trods alt kun to måneder siden, at Martin vandt X Factor.

Under alle omstændigheder gør den enorme omtale det indiskutabelt, at denne plade er dømt til at blive en landeplage. Det var den også blevet, hvis den bestod af højskolesangbogen fremført på sav, men der er gudskelov numre på "Show The World", som har kvaliteten til at klare en sommer i heftig rotation. Spørgsmålet om, hvor Martin står, når X Factor-hypen er forduftet, forbliver dog ubesvaret.

Intet Xtraordinært over Martins cd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.