Henrik Smith-Sivertsen, født 4. november 1973. Ph.d. i musikvidenskab og ekstern lektor på Københavns Universitet.

Bliver der set ned på dansktopmusik?

- Ja. DR har drejet profilen væk fra dansktop. Senest er den smidt på DAB, hvor den højst har 50.000 lyttere. I 2006 gik man desuden over til at afgøre sangenes placering på Dansktoppen via sms-stemmer fra lytterne, hvilket er fuldstændig knaldgodnat og ligner en dagsorden. Mobiltelefoner, DAB og Internet er jo ikke dansktopfolkets medier.

Betyder det, at dansktop-genren er døende?

- Altså, når du lytter til Dansktoppen i dag, så er det ikke nogen rar oplevelse, vel? Der er nogle få gedigne sange, men resten er en naturlig følge af udviklingen. Rekrutteringsgrundlaget smuldrer, fordi der bliver færre, der tør satse på at spille den musik, som, populært sagt, blot vil underholde og gøre folk glade. Den defineres jo altid negativt, mens rock anses som positivt modstykke. Det er rockfolket, der sidder på flæsket, mens pop betragtes som kommercielt og samlebåndsagtigt.

Du har kritiseret, at der ikke er eneste dansktop-musiker med i den nye kulturkanon. Hvorfor?

- Det er et problem, hvis man gerne vil vide, hvor man er, og hvad man kommer fra. Som danskere er vi rent faktisk en del af det europæiske kontinent, hvor slagermusikken kommer fra, og vores kulturarv er dybere end den angloamerikanske rock. Hvis ingen fortæller kommende generationer om det, bliver begreber som danskhed endnu sværere at forholde sig til. Jodle Birge burde have været med, men kulturkanonen er skrevet fra et københavner-perspektiv, der ikke svarer til dagligdagen ude i provinsen. Der er fare for, at dansktopgenren bliver tiet ihjel, både på DR og i vores historieskrivning.