Fyens Stiftstidende fik 20 minutter med Duran Durans John Taylor. Læs hele interviewet her
Du har fødselsdag i dag (48 år den 20 juni), hvordan har John Taylor det i år 2008?

- Jeg har det godt, rigtigt godt. Jeg ved, hvad der er vigtigt for mig, jeg ved hvor jeg skal ligge min energi. Jeg ved, hvor vigtig min familie og mine venner er, jeg ved hvad der holder mig i live. Jeg forsøger at fokusere på det vigtige i stedet for at rende rundt som en kylling med hovedet skåret af.

Hvad er vigtigt for dig?

- Musik er ekstremt vigtig, når du er på landevejen. Det er også vigtigt, når du ikke er "on the road", men når du er væk fra familien, når du er på et hotelværelse på din fødselsdag og snakker med journalist fra Danmark, og du havde en to timers optræden i går, og du har en to timers optræden i morgen, så er det vigtigt for mig hele tiden at minde mig selv om, hvor vigtig musik er for mig. Det er grunden til at jeg er her...ja, og så skal regningerne også betales ha ha.

- Ups, der ødelagde jeg boblen, jeg følte mig helt som en poet, og du sad sikkert bare og tænkte "du er fuld af lort" ha ha.

Er musik blevet mere vigtig for dig med tiden?

- Det ved jeg ikke rigtigt. Når du er ung, så analyserer du ikke rigtigt ting. Musikken greb mig i nakken, da jeg var ung. Og den tog Nick, Simon og Roger. Der var ingen af os, der kom fra musikalske familier. Hvordan fanden gik det lige til. Hvorfor valgte musikken os. Når du er ung, så tænker du ikke over det, så følger du bare med. Det var fint for mig, jeg kom ikke ind på universitetet alligevel, så lad os bare få gang i bandet. Da jeg var sidst i 20'erne og i begyndelsen af 30'erne tænkte jeg meget over, hvorfor jeg var her, er jeg virkeligt dit, og er jeg virkeligt dat. Nu tænker jeg ikke over det mere, jeg accepterer den gave og det ansvar jeg har fået, og jeg forsøger at have den bedste tid, mens jeg gør det. På den måde kan jeg være den største inspiration for andre.

Forsøger du at være en inspiration for andre - andre musikere eventuelt?

- Ikke kun musikere, også folk omkring mig. Det tror jeg, alle forsøger at være. Om vi så vil være gode forældre, eller hvis vi forsøger at hjælpe vores egne forældre, så forsøger vi vel altid at hjælpe eller inspirere folk. Og når man er i Duran Duran, som mange nok ville have afskrevet for lang tid siden, så er hver dag en mulighed for at vise, hvad man kan opnå. Vi jeg havde set os dengang, så ville jeg da også have spurgt, hvilke chancer de drenge havde for at overleve i 30 år.

Hvorfor er I så stadigt her?

-Jeg læste et citat om overlevelse, der lød: "Overlevelse er stædighedens triumf". Og Nick (Rhodes - pianist i Duran Duran, red) er en masse gode ting, og han er i hvert fald meget stædig. Han nægter at give op. Jeg forlod jo bandet i en periode, og hvis bandet var gået fra hinanden, ville jeg have været fuldstændigt ligeglad. Men Nick - og egentlig også Simon (LeBon - sanger i Duran Duran,red.) - gav aldrig op, de blev ved med at tro på bandet, og det er jeg virkelig taknemmelig for i dag. Fordi, da jeg havde lavet de justeringer i mit hoved, der gjorde, at jeg kunne vende tilbage til gruppen, så er jeg da glad for, at der var en gruppe at vende tilbage til.

Hvorfor vendte du tilbage til Duran Duran?

- Da jeg var væk fra bandet skrev jeg en masse sange, og jeg havde to bands, så jeg fik en masse erfaring i at spille med andre, og det blev tydelig for mig, at lige meget hvor jeg var henne, så var jeg nødt til at gå på kompromis. Jeg er nødt til at arbejde sammen med andre. Der ikke noget, der hedder en "soloartist". Man arbejder altid sammen med en producer, sangskriver eller andre musikere - ingen kan gøre det alene - og jeg ville ikke gøre det alene. Noget andet var, at jeg spillede et show i New York. Og Simon LeBon kom, og vi spillede et par numre sammen, og der så jeg magien i det, Simon og jeg kunne lave sammen, som jeg ikke kunne lave alene. Jeg så den kemiske reaktion, der fandt sted blandt alle kvinderne i salen...og egentlig også blandt nogle af mændende, og jeg tænkte "wauw". Så vi blev enige om, at det her skulle vi have til at fungere. Så vi lavede en konspiration, der gik ud på at få samlet det originale Duran Duran.

Hvordan ser du så tilbage på Duran Duran, da I startede, i forhold til hvordan Duran Duran er nu.

- Jeg synes egentlig ikke, der er den store forskel. Vi er fire i stedet for fem. Vi føler, at vi har noget, der er vores - og vores alene. Vi forsøger ikke at sammenligne os selv med U2, Radiohead eller Madonna - selv om vi gør det hele tiden!! Vi stopper aldrig med at arbejde. Hvis der er en misforståelse, som folk har om Duran Duran, så er det hvor hårdt vi arbejder. Og det er formentlig vores egen fejl, fordi vi lavede nogle videoer, der fik folk til at tænkte: hold da op et dejligt liv de har. Men vi arbejdede hele tiden - hele tiden...hahaha. Og nu hvor vi er sammen igen, så arbejder vi mere end nogensinde før.

I er på turne i øjeblikket - hvordan går det?

- Det går godt. Vi er i uge 12 - vi startede i Autralien, så tog vi til Amerika, og nu er vi i Europa. Det er så godt at være tilbage i Europa. Da jeg stod ud af det fly, tænkte jeg: Endelig - rigtig mad! Det er lækkert at spille her - publikum er mere aggressive på en måde. Jeg ved ikke hvorfor, måske er det øllet, de drikker.

Hvordan reagerer publikum på det nye materiale?

- Vi slår dem rigtigt hårdt i hovedet med det nye materiale. Og det er meget vigtigt for os, at de får hørt det. Vi spiller de bedste sange fra det nye album (Red Carpet Massacre,red.), og jeg tror, folk går derfra og tænker: Jeg må nok hellere lige få hørt det album. Hvis ikke de gør det, så har vi fejlet på en måde. Vi er jo ikke på turne for at sælge endnu en kopi af "Rio", den har de fleste nok. Det der egenlig undrer mig er, hvor mange penge folk vil bruge på en koncert, men ikke vil bruge på et album.

Hvad skal man forvente af jeres koncert?

- Det er 25 år af pop-historien. Det giver lidt et indblik i, hvordan popmusikken har forandret sig gennem årene. Det er et sjovt "up-beat-show". Der er et stykke af showet, som vi kalder "elektro-delen". I stedet for at lave en akustisk medley, som alle andre, så laver vi en syntheziser-medley, hvor vi alle fire spiller syntheziser - det minder lidt om Kraftwerk. Og det er virkeligt sjovt at spille.

I arbejdede med Timbaland og Justin Timberlake på den nye plade. Hvordan var det?

- Det var lidt "tricky". Jeg blev ved med at sige til ham. Du ved, vi er et band. Mit bass-spil er en del af lyden, og ham der, han er trommeslager, hans trommespil er den del af hans lyd. De her hip-hop-drengne, de er vant til at bygge lyden op. De har et band i deres taske, det hele er samples. Jeg blev ved med at sige, at vi er et band. På fjerdedagen sagde vi: Vi "jammer", når vi skriver sange. Vi finder et groove, vi finder nogle akkorder og vi bliver ved med at spille dem, indtil Simon finder på nogle tekster. Så fik vi endelig Timbaland til at "jamme" med os, og så gik det op for ham, hvordan vi arbejdede hahaha. Men da først vi havde bygget den bro, så var det fantastisk - han er fantastisk at være i studiet med.

Til sidst: Er der noget nyt på vej fra Duran Duran?

- Det ved jeg ikke. Til efteråret tager vi til Amerika, hvor vi skal på tour med Smashing Pumpkins - det bliver skægt. Så vi skal bruge en del tid på landevejen. Når vi er færdige, så må vi se, hvor vi står.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Stædige Duran Duran

Stædige Duran Duran