- Musik er ikke det vigtigste

foto følger torsdag aften
Foto: Robert Wengler

- Musik er ikke det vigtigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets fynske jazzmusiker, Mads la Cour, elsker lyden af trompetens blødt klingende lillesøster, flygelhornet

På konservatoriets elevliste figurerer Mads la Cour Langelund som trompetist, men det er flygelhornet - trompetens blødt klingende søster - der er hans foretrukne instrument.

Og det er Mads la Cours eminente beherskelse af begge instrumenter, der har gjort ham til Årets Fynske Jazzmusiker 2007.

Han blev født i Svendborg i 1980, voksede op i Troense og forelskede sig i jazzen ved et tilfælde.

- Jeg var nede på havnen for at tømme min båd for vand, og så kom der en mand forbi. Han så min trompettaske og spurgte, om jeg ikke ville spille med i det langelandske Basic Bigband.

På det tidspunkt var Mads en stilfærdig skoledreng og intet lå ham fjernere end at sige ja:

- Jeg gik i 9. klasse og kendte ikke spor til bigbandmusik. Og jeg var temmelig genert, så jeg havde slet ikke mod på at skulle spille sammen med fremmede.

Alligevel lod han sig overtale, og siden har Mads la Cour sat markante musikalske aftryk i bl.a. Tiptoe Bigband og Det Fynske Musikkonservatoriums Bigband.

Turnerer i Tyskland

I 2.g dannede Mads og nogle klassekammerater gruppen Quartz, der fortsat er et af trompetistens mest tidkrævende projekter.

- Vi havde hørt noget svært tilgængelig avantgardejazz på Dexter og inspireret af det, begyndte vi at skrive vores egne numre. Vi blandede alle de stilarter, der faldt os ind, og det har næppe været lige publikumsvenligt alt sammen. Men med årene er der kommet mere form på vores musik, forklarer Mads la Cour.

Selv om musikerne i Quartz er pærefynske, spiller orkestret mest i Tyskland. I de seneste tre-fire år er det blevet til to Tysklandsturnéer pr. år.

- Det er trist at skulle sige det, men herhjemme har man nogen gange på fornemmelsen, at man kun får job, hvis man hyrer en amerikansk stjerne som solist - eller spiller kopimusik.

Da Mads la Cour i 2002 blev optaget på Det Fynske Musikkonservatorium, havde han kun en vag idé om, hvad han ville med uddannelsen:

- For mig var det vildeste, at jeg overhovedet var kommet ind. Længere tror jeg ikke, jeg tænkte. Men nu står min ambition klart: Jeg arbejder målrettet hen mod at kunne leve af at spille. Jeg holder også af at undervise, men det er på scenen, jeg føler mig mest hjemme.

Efter fire års studier valgte Mads la Cour sidste sommer at tage et fordybelsesår, et skemafrit år - og næsten som var det planlagt, har han lige siden været løst tilknyttet landets fineste bigband, DR Bigband.

- Selvfølgelig havde jeg kriller i maven, første gang jeg skulle spille med orkestret. Men det gik hurtigt over, for der er et utrolig godt arbejdsklima og mange fantastiske musikere.

Med årene har Mads la Cour fundet sit eget sprog. Den skematiske og regelbundne bebop har han skubbet til side for en mere fri og åben spillestil.

- Det er svært at sætte på formel, men det er vel nærmest avantgarde, jeg hælder til, forklarer Mads la Cour, som prøver at begrænse antallet af orkestre han spiller i - fordi det stresser ham at skulle brede sig for meget.

- Uanset i hvilke sammenhænge jeg spiller, så er det sammenspillet, jeg vægter højest. Jeg synes, man får mest ud af det, når man spiller sammen, i stedet for at trække skarpe skel mellem solist og rytmegruppe. Der kommer mere musik ud af det, når man lytter sig ind på hinanden, siger Mads la Cour.
ÅRETS JAZZMUSIKER
Mads la Cour Langelund. Trompetist, født 1980.

2002: Optaget på Det Fynske Musikkonservatoriums rytmiske linje. Er midtvejs i et skemafrit fordybelsesår. Begynder på 5. året, diplomåret efter sommerferien.

Løst knyttet til DR Bigband. Spiller fast med Tiptoe Bigband og Det Fynske Musikkonservatoriums Bigband.

Er medlem af Quartz, Horn Amok og Anders Mogensen Gifted Youth.

Har sit eget orkester, der hedder TadsTaTour.

Fredag blev han kåret til Årets Fynske Jazzmusiker ved en koncert på Magasinet, hvor han var solist med DR Bigband.

Et frirum

Selv om Årets fynske jazzmusiker stadig har lidt af genertheden i behold er han ikke en indadvendt musiker, der helst spiller for sig selv:

- Musikken er mit frirum, det er dér, jeg leger. Og kan jeg også røre andre mennesker med mit spil, gør det mig ekstra glad. Men musik er ikke det vigtigste i mit liv. For mig fungerer musikken kun på baggrund af de mennesker, der betyder noget for mig - min kæreste, min familie og mine venner, understreger Mads la Cour Langelund.

Se også

www.madslacour.dk http://myspace.com/madslacour

- Musik er ikke det vigtigste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce