5 fede gyserfilm du kan se i stedet for at fejre halloween

Fotocollage: Jesper Bech, screenshots fra filmene

5 fede gyserfilm du kan se i stedet for at fejre halloween

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er u-hyg-ge-ligt! Redaktionens filmnørd, Jesper Bech, giver dig her fem personlige anbefalinger til angstprovokerende film, du kan sætte på, når børnene er lagt i seng.

5 gys og 1 familiefilm)

ANBEFALING: Halloween er alt for amerikansk for mig, og selv om jeg sørger for at indkøbe rigeligt slik for ikke at skuffe de små spøgelser og hekse, så siger den amerikanske helligdag mig ærlig talt ikke en dyt.

Til gengæld markerer de udskårne græskar, at vi nu går ind i den mørke tid, hvor der ikke er noget bedre end at putte sig i sofaen og skræmme livet af sig selv med en god gyserfilm.

Er du frisk på en forskrækkelse, så kommer der her fem anbefalinger til både nye og klassiske gysere. Og til sidst også en enkelt halloween-familiefilm, hvis du ikke tør se de fem første.

It comes at night. Screenshot fra filmen
It comes at night. Screenshot fra filmen

1. It comes at night)

Hvis du googler "It comes at night", så støder du på et gruopvækkende billede af en skrigende, gammel mand med kulsorte, dæmoniske øjne.

Lad dig ikke narre. Det er slet ikke den retning, denne film går i, men tilsyneladende har producenten været rædselsslagen for, at den ikke kunne stå på egne ben og derfor følt det nødvendigt at fremstille den som en regulær horrorfilm i markedsføringen.

It comes at night er meget mere intelligent end som så, og det vil være mere fair at kalde den for en psykologisk dommedagsthriller.

Plottet er helt kort, at der er udbrudt en afsindig smitsom epidemi, som i løbet af en enkelt dag dræber de smittede. Formentlig er det meste af verdens befolkning bukket under for sygdommen, men vi ved det ikke, for vi er ikke klogere end den lille familie med far, mor og søn, som vi følger. De bor langt ude i en skov og har indtil videre overlevet ved at isolere sig. Men så en dag bryder en fremmed mand ind i huset.

Mere af handlingen skal ikke afsløres her, men der er tale om en ganske effektiv lille film, som med sin længde på halvanden time hverken er for lang eller for kort, og hvor den snigende uhygge hele tiden ligger lige under overfladen.

Trods den misvisende markedsføring er der hverken overnaturlige eller monstrøse farer på spil. Hvad er det så, der kommer om natten, spørger du? Frygt, paranoia og onde drømme.

The Ring. Screenshot fra filmen
The Ring. Screenshot fra filmen

2. The Ring)

Hvis du ser videobåndet, så dør du om syv dage.

Plottet i The Ring lyder egentlig åndssvagt, men hold da op, hvor det fungerer. Den amerikanske gyserfilm fra 2002 lossede benene væk under mig i en grad, så jeg tumlede halvt sanseløs ud af biografen og så glimt af små, langhårede piger i vejkanten hele vejen hjem i bilen.

Efterfølgende gensyn på dvd har ikke helt kunnet fremkalde samme følelse, og jeg ville ønske, at jeg kunne se den for første gang igen på det store lærred.

Filmen var blandt de første til at introducere det, der sidenhen er blevet en gyserkliche, nemlig den uskyldige, lille pigeskikkelse med langt hår, som i virkeligheden gemmer på noget dæmonisk. Allerførst var selvfølgelig Eksorcisten fra 1973, som også er anbefalelsesværdig. Men det har sjældent været udført så godt som i The Ring.

Samara, som pigen hedder, forbliver en mareridtsagtig skikkelse filmen igennem, og det skyldes, at hendes baggrund aldrig bliver forklaret. Det mest uhyggelige er som bekendt det ukendte.

Derfor vil jeg heller ikke afsløre det mindste af handlingen, hvis du endnu har filmen til gode, men du kan glæde dig til et rigtig fedt ÅH NEJ! øjeblik et godt stykke henne i filmen, hvor man ellers lige begynder at tro, det hele slutter med en happy ending.

Life. Screenshot fra filmen
Life. Screenshot fra filmen

3. Life)

Hører Life hjemme i kassen med gys eller science fiction?

Svaret er, at den hører hjemme samme sted, som du vil placere Alien (Ridley Scotts banebrydende film fra 1979). Horror, sci-fi, rumthriller, skidt pyt, det er skidegodt, og det er det, det handler om.

I Life er vi med ombord på den internationale rumstation, hvor den seks mand store besætning netop har bragt en prøve med tilbage fra Mars, der indeholder liv. Mikroskopisk liv. Det er en historisk dag for menneskeheden. Så var vi alligevel ikke alene i universet. Men inden længe havde vi måske håbet, at vi var det?

Life tog fuldstændig røven på mig. Den har kun scoret 6,6 ud af 10 mulige på filmsiden imdb, hvilket normalt indikerer en lunken filmoplevelse, så det var med en "det-har-jeg-nok-set-før-følelse", at jeg trykkede play.

Og ja, det er set før. Men Life er et bevis på, at man sagtens kan stjæle med arme og ben fra tidligere mesterværker, når blot man behandler tyvekosterne originalt og effektfuldt. Den får en klar 10'er af mig, for det er ikke set bedre, siden Alien rullede hen over det store lærred for snart 40 år siden.

Jake Gyllenhall er som altid fremragende, og resten af castet er også mere end solidt. Og slutningen... jamen, jeg klapper i hænderne og holder mig for øjnene på samme tid.

The Omen. Screenshot fra filmen
The Omen. Screenshot fra filmen

4. The Omen)

The Omen (på dansk; Tegnet) er en ældre sag fra 1976, som ikke desto mindre stadig har en fantastisk, snigende uhygge over sig. Vi følger rigmandsbarnet Damian, som har alt, en knægt kan drømme om. Elskelige forældre, legetøj i bunker, bedårende tweedshorts og egen barnepige.

Men Damian er adopteret, og det bliver hurtigt tydeligt, at der er noget helt, helt galt med den lille purk.

Det er ikke en alt for stor spoiler at sige, at der bor en djævel i drengen, for tingene begynder lynhurtigt at udvikle sig skidt for dem, der stiller spørgsmålstegn ved, om han nu virkelig bare er en uskyldig, lille dreng. Har man set filmen, vil man huske den ikoniske scene med præsten og kirkespiret.

Filmen udvikler sig til en hæsblæsende jagt, hvor Damians far, Robert (spillet af Gregory Peck) forsøger at finde frem til sandheden om sin søn og til sidst må træffe en ultimativ beslutning.

The Omen er en klassiker, som fik flere efterfølgere, der dog ikke helt kan leve op til den første i serien. Filmen blev genindspillet i 2006, men den er ikke noget at skrive hjem om. Gå efter den oprindelige, som stadig holder.

Riget. Screenshot fra serien
Riget. Screenshot fra serien

5. Riget)

Det onde vil le og det gode vil græde, lyder det fra de to opvaskere i køkkenet under Rigshospitalet.

Og ja, det er faktisk lige til at tude over, i hvor ringe grad Danmark har formået at lave velfungerende gysere. Efter min mening skal vi helt tilbage til Lars von Triers Riget fra 1994 for at finde noget, der hører til på øverste hylde.

Riget er så til gengæld også et decideret mesterværk, hvor Rigshospitalet danner rammen om de otte afsnit, som er en en sær, men brillant sammenblanding af soap, komedie og uhygge.

De absurde hændelser og karakterer nærmest falder over hinanden. Lige fra den synske patient, fru Drusse, til den tre meter høje vanskabning "lillebror", der i en ekstrem jomfrufødsel kommer til verden.

Allerbedst er dog den danskerhadende svenske overlæge Stig Helmer, der fra hospitalets tag længselsfuldt skuer over sundet mod Barsebäckværkets skorstene:

- Tak, I svenske vagttårne. Med plutonium tvinger vi dansken i knæ. Her Danmark (ser ned på gaden), udskidt af kalk og vand. Og der Sverige, (hæver kikkerten) hugget i granit. Dansk Jävlar!

Riget var planlagt som en serie i 12 afsnit, men blev aldrig afsluttet. De otte færdige afsnit kan dog sagtens stå selv. Som vagttårne over den bedste danske gyserproduktion nogensinde.

Coco. Screenshot fra filmen
Coco. Screenshot fra filmen

6. Hvis du ikke tør se de fem første)

Hvis du er mere til hygge-halloween end horror, så vil jeg anbefale filmen Coco fra de dødhamrende dygtige folk hos Pixar.

Den er fra 2017 og emmer af halloweenstemning. I stedet for USA er vi dog i Mexico, hvor fejringen af De Dødes Dag nærmer sig.

Hovedpersonen er Miguel, en dreng der er født ind i en familie af stolte skomagere. Miguels hjerte banker dog kun for musik, men uheldigvis for ham er der én regel i hans familie, som slet ikke kan diskuteres.

Ingen musik! Ingen sang! Ikke så meget som en rytmisk tappen med foden!

Miguel gør oprør og kommer på en rejse ind i de dødes verden og for at komme tilbage, må han først løse mysteriet om, hvorfor hans familie hader musik.

Coco er ikke en af Pixars allerbedste film, men selv en okay pixarfilm er stadig et mindre mesterværk. Der er et par overraskende tvists undervejs, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg fik våde øjenkroge, da alle trådene blev samlet til sidst. Pixar ved, hvilke knapper de skal trykke på, for at massere følelsesregistret.

Coco får en varm anbefaling herfra - og den kan også ses af halloween-foragtere.

5 fede gyserfilm du kan se i stedet for at fejre halloween

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce