Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vild med vinyl: Pladespillere til op mod en kvart million kroner

Claus Rasmussen kender bevægelsen med at lægge en lp på pladespilleren. Gennem årene har han rådgivet tusinder omkring denne del af et musikanlæg. Foto: Flemming Krogh

Vild med vinyl: Pladespillere til op mod en kvart million kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinyl-samlerne ved det: Ingen musik uden pladespiller. Den erfarne hifi-forhandler Claus Rasmussen har fulgt nedture og opture. Vi har kigget indenfor hos Tape Connection i Aarhus.

2495 kr. for en pladespiller inklusiv en standard-pickup. Eller 40.000-45.000 kr. plus en pickup til lige så meget. Eller en kvart million på disken, hvis det skal være helt vildt.

Claus Rasmussen, indehaver af hifi-butikken Tape Connection i Aarhus, kan række over hele udvalget.

Og det siger sig selv, at med vinylpladernes renæssance bliver der langet en del pladespillere over disken. Naturligt nok flest i prisklassen 2000-4000 kr. Det er her, den typiske kunde vælger at placere sig - og det gælder både dem, der er vokset op med vinylen, og nybegynderne.

Men det hænder alligevel jævnligt, at dankort-terminalen skal have femcifrede tal tastet ind.

- Det er kunder, som har rodet med hifi i mange år og kender gamet. Nogle, der er fascineret af maskinerne og håndværket. Eller gerne vil signalere livsstil, forklarer Claus Rasmussen.

De enkelte dele i et musikanlæg skal passe sammen. Hvis man køber en pladespiller til 2000 kr. og sætter en pickup til 10.000 kr. på, får man ikke en pladespiller til 12.000 kr. På samme måde kan man ikke hente god lyd ud af dyre højttalere, hvis man putter noget skidt ind i dem.
Claus Rasmussen
Claus Rasmussen
56 år. Indehaver af hifi-butikken Tape Connection på Europaplads i Aarhus.Uddannet håndværker, byggetekniker og arkitekt.

Blev færdig som arkitekt i 1996 - i en tid, da det var svært at finde arbejde. I stedet skaffede en mangeårig interesse for lyd ham job i Tape Connection.

Butikkens navn skyldes, at i de tidlige 1990'ere, da Søren Pfeil Sørensen grundlagde virksomheden, foregik det som et fritidsprojekt med kassettebånd som et af produkterne.

Claus Rasmussen overtog i 2010 Tape Connection sammen med en kollega, Kasper Christensen.

Har, siden han begyndte at lytte til musik, haft vinylplader som en del af sin samling.

Flyder underligt rundt

Men vi lader de dyre pladespillere blive stående på hylden lidt endnu, for først skal det handle om, hvorfor vinylpladerne, der var dømt helt ude i 90'erne og 00'erne, igen samler musikelskerne.

Claus Rasmussen lader i første omgang diskussionen om lyd ligge og vender sig mod de unge, der har sprunget både vinyl og cd'er over. Dem, for hvem musik har været lig med streaming.

- Men streaming er jo noget uhåndgribeligt noget, hvor man flakser underligt rundt i sin brug af musikken. Du kan lave dine egne playlister, men hvis du bliver træt af streaming-tjenestens prispolitik, står du tilbage med ingenting.

- Jeg tror, vinylens genkomst handler om fordybelse og om at eje musikken rent fysisk. Med en vinylplade skal du selv præstere et stykke arbejde med at lægge pladen på og sætte pladespilleren i gang. Samtidig opfordrer en vinylplade til, at du sætter dig ned og lytter. Måske gør du dig også nogle tanker undervejs om, hvorfor sangene ligger placeret, som de gør. Og når pladen er færdigspillet, har du den stadigvæk - modsat de streamede sange.

Sådan virker en pladespiller
På vinylpladen ligger musikken lagret i en rille, hvor små højdevariationer indeholder de nødvendige informationer.Rillen aflæses af pickup'en på enden af pladespillerens tonearm.

Pickup'en består af en nål, sædvanligvis en diamant, monteret på en lille metalstiver, der giver nålen frihed til at bevæge sig, når den påvirkes af rillerne i pladen. I den anden ende af stiveren er monteret en lille magnet. Nålens bevægelser skaber magnetiske felter, som igen skaber en svag strøm, der via kabler sendes til forstærkeren. Her behandles lyden, før den som elektriske impulser sendes til højttalere, hvor signalerne omdannes til hørbare lydbølger.

Pladespilleren - eller grammofonen, som tidligere var standard-betegnelsen - har mange fædre, vigtigst Thomas Edison, som i 1877 opfandt fonografen. Han benyttede cylindre i stedet for plader. De første plader dukkede op i løbet af 1880'erne. I årtierne efter blev grammofoner og lakplader, som kørte på 78 omdrejninger i minuttet, almindelige.

Den moderne pladespiller og vinylpladerne så verdens lys i 1940'erne - med det store gennembrud i 1950'erne, da singleplader og long playing-plader (lp'er) blev så billige, at det store publikum havde råd til at købe dem.

Generer hjernevindingerne

Det samme kan på sin vis siges om de cd'er, der i første omgang slog vinylpladerne af banen.

Men, mener Claus Rasmussen, cd'erne med deres plastichylstre og hæfter med alt for lille skrift sender nogle helt andre - og billigere - signaler.

- Der er også noget matematik med. Den digitale lyd på cd'erne er lagret efter matematiske formler. Det betyder, at med mindre du har et rigtigt godt anlæg, spiller cd'erne med en lidt syntetisk klang, som sætter hjernen på overarbejde. Vinyllyden derimod er ren mekanik. Hjernen forstår det hele og kan nemt sortere fra, f.eks. hvis pladen knitrer. Vi er slet ikke på samme måde skabt til at forstå det digitale.

Vild med vinyl
I 90'erne blev vinylpladerne dømt helt ude og fortid, men over de seneste år har de runde skiver oplevet en bemærkelsesværdig renæssance.I denne artikelserie sætter vi fokus på vinylpladerne. Vi snakker med samlere, handlere og folk med forstand på lyd og udstyr.

Dette er den anden af seks artikler.

Du må endelig ringe...

Sådan kan snakken komme vidt omkring, når en kunde dukker op for at købe en pladespiller.

Nogle er nybegyndere, skal guides på vej og sendes ud af butikken med besked om, at "du må endelig ringe, hvis noget driller".

Andre - 50+'erne - har omgåedes pladespillere i deres ungdom, og selv om også de kan have brug for gode råd, bliver indgangen en anden.

- Det gælder naturligvis om at være i øjenhøjde med kunden - og måske prikke lidt til dem. For det kan godt være, afsættet er en pladespiller til et par tusinde kroner, men du skal vide, at der er muligheder for endnu bedre lyd. Måske er det ikke aktuelt nu, men måske senere, siger Claus Rasmussen om diskussionerne i butikken.

Gode råd når du køber en pladespiller
Her er seks gode råd fra Claus Rasmussen om køb af pladespiller:1) 2000-3000 kr. er bundgrænsen. De billigere pladespillere er simpelthen ikke pengene værd og yder ikke lyden retfærdighed.

Derfor: Hvis du ikke er parat til at bruge 2000-3000 kr., så lad være. For du taber hurtigt interessen for musikken. Brug hellere pengene på at købe et godt Spotify-abonnement.

2) Anlægget, pladespilleren skal kobles sammen med, er vigtigt. Forstærker og højttaler skal være af en kvalitet, der lever op til pladespilleren.

3) Du skal også sikre dig, at forstærkeren har en indgang til en pladespiller. I årene, hvor vinylpladerne var ude, blev mange forstærkere fremstillet uden en sådan indgang. Problemet kan løses via en lille boks eller en pladespiller med den nødvendige teknik indbygget, og det kan også lade sig gøre at forbinde en pladespiller med en bluetooth-højttaler, men du skal vide, hvad du gør.

4) Køb en pladespiller med en arm med standard-montering af pickup'en. Det giver dig frit valg, hvis du ønsker at skifte til en anden pickup. Hvis du vælger en arm med en speciel montering, er du bundet til fremover at bruge pickup'erne fra denne fabrikant.

5) Overvej nøje, om du vil købe en pladespiller med automatik. Nogle vil have en pladespiller, hvor man trykker på en knap - og så går resten af sig selv. Men i langt de fleste tilfælde skal du lade være. Automatikken er dyr, og for at holde prisen på pladespilleren nede vælger nogle fabrikanter at slække på lyden. Derfor er det bedre at droppe automatikken og i stedet få bedre lyd for pengene.

6) Husk, at det er med pickup'er som med bremser i en bil: De bliver slidt, og nålen skal med mellemrum skiftes. En typisk nål kan spille 2000-3000 timer, hvis du sørger for at holde pladerne rene. Og vent ikke for længe med at skifte nålen. En slidt nål ødelægger pladerne, og da en ny nål til de billigere pickup'er kun koster fra 300 kr., kan det ikke betale sig at tage chancer.

Håndværk og tolerancer

Og det leder automatisk frem til det næste spørgsmål. For hvor meget forskel er der egentlig på pladespilleren til 3000 kr. og den til 30.000 kr.?

- I den dyre pladespiller er der kælet for håndværket og mekanikken. Materialerne er dyrere og bedre til at modstå friktion og resonans. Tolerancerne er snævrere, og der er jo også udviklings-omkostninger, som skal dækkes ind, forklarer Claus Rasmussen og fortsætter:

- Lyd er en masse marginaler. Det ændrer måske ikke så meget, hvis man optimerer på en enkelt del. Men hvis man gør det på en masse dele, kan det høres.

Og så henter han en sammenligning fra trafikkens verden:

- For 80.000 kr. kan du få en fornuftig bil, der kan bringe dig fra A til B, uden at du bliver våd. Men det er unægtelig en større oplevelse at køre i en bil til en halv million.

Eller omsat til pladespiller-sprog:

- Med den dyrere pladespiller kan du næsten "røre ved" musikerne. Du kan måske høre, at det, der spilles på, ikke bare er en western-guitar, men en Gibson Hummingbird western-guitar. Og det er som om, at myriaden af toner ikke kæmper om pladsen, men at der er rum til dem alle.

Vild med vinyl: Pladespillere til op mod en kvart million kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.