Vild med vinyl: Her i huset har vinylpladerne deres egen fløj

Flemming Nielsen har for nylig bygget hus - med en fløj specielt til sine 35.000 plader. Han og kæresten Laila har dog også tænkt praktisk. Når huset på et tidspunkt skal sælges. kan fløjen med et par skillevægge eller tre indrettes til børneværelser. Foto: Morten Pape

Vild med vinyl: Her i huset har vinylpladerne deres egen fløj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vild med vinyl

Flemming Nielsen har samlet på lp'er stort set hele sit liv. I dag har han omkring 35.000 - plus singler og cd'er. Og han går stadig på jagt. Avisen Danmark sætter fokus på lp'er i serien "Vild med vinyl".

Han købte sin første vinylplade i 1964: The Beatles' "She Loves You".

60-årige Flemming Nielsen ejer stadig singlepladen - og den har i dag selskab af ikke kun mange andre singler, men også en samling på ca. 35.000 lp'er.

- Jeg har ikke talt dem, men det er mit overslag, når jeg sådan kigger på hylde-meterne, siger han.

Og netop hylder er der mange af. I villaen i Horsens har samlingen sin helt egen fløj, indrettet med masser af reoler, tilpasset ikke kun vinylerne, men også de mange cd'er, som har sluttet sig til gennem årene.

For Flemming Nielsen indrømmer, at han ikke altid har været lige trofast over for vinylerne. Da cd'erne kom på markedet i de sene 80'ere, hoppede han med på bølgen.

- Det skulle jeg nu aldrig have gjort, konstaterer han.

Men - heldigvis, siger han - nåede han aldrig så langt som mange andre og solgte sine plader. Så de dengang 5000-6000 lp'er kom til at danne basis, da han omkring 2000 igen vendte sig mod vinylen.

Dermed blev han en del af fortroppen i bevægelsen, som over de seneste år har givet først og fremmest lp'erne en renæssance.

I sangen "Fed rock" har Shu-Bi-Dua en linje om, at "alle mine penge går til pladeindustrien" - det passer nok meget godt på mig.
Flemming Nielsen
Vild med vinyl
I 90'erne blev vinylpladerne dømt helt ude og fortid, men over de seneste år har de runde skiver oplevet en bemærkelsesværdig renæssance.I denne artikelserie sætter vi fokus på vinylpladerne. Vi snakker med samlere, handlere og folk med forstand på lyd og udstyr.

Dette er den første af seks artikler.

3,50 kr. i timen

Med sine 60 år hører reklamemanden fra Horsens til aldersklassen, som fik vinylpladerne ind med modermælken. For de runde skiver var i 50'erne og ikke mindst 60'erne og 70'erne fuldstændig uomgængelige, hvis man interesserer sig for musik, og i mange hjem havde pladespilleren - grammofonen, som den dengang hed - en lige så central placering som det sort/hvide fjernsyn.

Flemming Nielsen finansierede sine første køb primært med penge, han tjente på et eftermiddagsjob i Bogcentralen i Horsens, som bl.a. handlede med brugte plader.

- Jeg fik 3,50 kr. i timen, og de fleste af pengene gik til musik, husker han.

I 80'erne fik han økonomi til for alvor at udvide samlingen, som endte på de 5000-6000 titler inden sidespringet med cd'erne.

Vinylens historie
Vinylpladernes historie går tilbage til 1920'erne.På dette tidspunkt var markedet domineret af plader i shellak, der skulle spilles på 78 o/m (omdrejninger i minuttet). Pladernes handicap var, at de kun kunne rumme op til fem minutters musik på hver side.

I 1920'erne kom de første plader med længere spilletid, som skulle afspilles ved 33 o/m. Materialet var i begyndelsen shellak, indtil RCA i 1932 introducerede vinyl. I første omgang blev pladerne ikke nogen succes, bl.a. fordi udstyret til at afspille dem var dyrt.

Derfor var 78-pladerne stadig det konventionelle format, da lp'en - en forkortelse for long playing - blev introduceret i 1948.

De nye plader med en diameter på 30 cm (og sjældnere 25 cm) kunne rumme 40-50 minutters musik. De havde fra starten selskab af singler og ep'er - vinylplader med en diameter på 18 cm, som afspilles ved 45 o/m og rummer henholdsvis to og typisk fire numre.

De nye formater skubbede hastigt de gamle lakplader af banen. Singlepladerne udviklede sig til den store sælger i sidste halvdel af 1950'erne, mens lp'en tog over i 1960'erne og startede det, der siden er blevet kaldt "albummets æra".

Vinylpladerne fik i de sene 1970'ere og 1980'ere konkurrence fra først og fremmest kassettebåndene. Salget begyndte dog først for alvor at gå ned, da cd'en kom på markedet sidst i 1980'erne.

Da afsagde mange en dødsdom over vinylpladerne, og det blev for de fleste underbygget, da streaming af musik i 00'erne gjorde sin entré på scenen.

Men musik-publikummet ville det anderledes. I de tidlige 2010'ere begyndte interessen for vinylpladerne at vokse, og siden er det gået mærkbart frem med salget, som i 2016 på verdensplan nåede anslået 80 mio. album og en omsætning på anslået 2,6 milliarder kr.

BBC kunne f.eks. i november 2016 fortælle, at salget af vinyler i England dette år forventedes at nå 3,2 mio. eksemplarer - det højeste tal i 25 år. I USA taler en opgørelse over 2017 om et samlet salg på ca. 14 mio. lp'er - en firedobling siden 2009.

Den totale dominans fra 1960'erne og 1970'erne vender dog ikke tilbage, og på verdensplan anslås musik på vinyl i dag til at udgøre ca. seks pct. af det samlede salg.

Hvor mange vinylplader, der er solgt siden 1948, ligger hen i det uvisse, men der er tale om adskillige milliarder. Som eksempel kan nævnes, at ifølge Wikipedia har alene de fem bedst sælgende artister - The Beatles, Elvis Presley, Michael Jackson, Madonna og Elton John - tilsammen solgt omkring to milliarder album, og selv om det inkluderer cd'er, viser det noget om markedets størrelse.

Flyttemænd på arbejde

Da vinyl-interessen for 16-18 år siden igen rykkede ind på førstepladsen, bragte Flemming Nielsens job ham rundt i hele landet. På turene fandt han altid stunder til at kigge ind i pladeforretninger og genbrugsbutikker, ligesom mange weekendture havde - og stadig har - plademesser som mål.

Så vidt kom det faktisk, at Flemming Nielsen tre gange har købt hele butikker, bl.a. Lydsporet i Fredericia.

- Det tog to flyttemænd en formiddag at få alle pladerne pakket og transporteret til Horsens, fortæller han med et stort smil.

Derfor er Flemming til vinyl
1) Jeg holder meget af hele setup'et omkring vinylpladerne. Det at tage en plade ud af coveret, sætte den på pladespilleren, styre pickup'en hen til indgangsrillen og se pladen spille. Derefter at sidde med coveret og studere det, mens man lytter. Og når pladen er slut, skal man rejse sig og vende den eller tage den af pladespilleren.2) Lyden betyder også meget for mig. Jeg har stadig ca. 1500 kassettebånd med en lyd, der er meget præget af bas. Cd'erne har for meget diskant. Lp'erne derimod ligger behageligt midt imellem.

3) Med streaming, som mange nu bruger, bliver det hele splittet op i enkeltnumre. Lp'erne derimod er udtryk for, at kunstnerne har tænkt over tingene. Numrene ligger ikke i tilfældig rækkefølge. For slet ikke at tale om koncept-pladerne, hvor sangene fortæller en fortløbende historie. Det kan næsten ikke lade sig gøre med streaming.

4) Streaming er også i mange tilfælde karakteriseret ved, at du sætter musikken i gang, og derefter kommer det hele i lidt tilfældig rækkefølge. Ofte har du end ikke selv valgt numrene, men lader streaming-tjenesten plukke ud efter din smag. Med lp'er derimod træffer du et bevidst valg, når du finder pladen frem og lægger den på pladespilleren.

5) Og nok har jeg en stor samling, men den er samtidig med til at holde mig i gang. Jeg bliver ved med at samle, jeg bliver ved med at lytte til musik, og jeg bliver ved med at tage til koncerter.

Iron Maiden på førstepladsen

Status i dag lyder som sagt på ca. 35.000 lp'er, samlet med bred smag.

På hylderne står bl.a. The Beatles, The Who, Rolling Stones og Frank Zappa som repræsentanter for 60'erne.

De personlige favoritter komme i årtiet efter: Led Zeppelin, Ramones, Pearl Jam og ikke mindst Iron Maiden, der i Flemming Nielsen univers indtager førstepladsen.

- Fra Woodstock-festivalen i 1969 til sidst i 70'erne - det er min periode, siger han.

Uden at det lægger låg på interessen for senere og nyere musik, så frem fra hylderne kommer bl.a. udgivelser med amerikanske Five Fingers Death Punch og Prophets of Rage, som begge hører til i det årti, vi lige nu befinder os i.

De fleste af de sjældne

Ind imellem står så sjældenhederne.

Hvor langt Flemming Nielsen er på dette felt, kan aflæses via bogen "Rare Danish Rock Albums 1958-1977", som oplister omkring 100 af de sjældneste danske plader fra de små 20 år.

Kun fem-seks af dem står ikke i pladefløjen i huset i Horsens.

- Det er sådan nogle lidt mærkelige opsamlingsplader, man stort set aldrig støder på, siger han om de manglende titler.

Til gengæld har han et pænt eksemplar af den måske sjældneste plade fra dengang, "Facing Morning" med Skive-bandet Fleur De Lis, udsendt i 1971 som den første lp fra et jysk band.

15.000 kr. gav Flemming Nielsen for dette stykke vinyl.

- Det er den dyreste plade, jeg har købt, siger han.

- Jeg ved, hvad jeg har

Den horsensianske samler finder pladen med Fleur De Lis på et øjeblik - også selv om han endnu ikke kan mønstre et kartotek over sin samling.

- Men jeg ved, hvad jeg har, siger han og banker med en finger på panden.

Et skeptisk blik fra avisens udsendte bliver fanget af hans - heldigvis musikinteresserede - kæreste Laila.

- Det er rigtigt nok, siger hun. Flemming kan gå lige hen og finde den plade, han vil have fat i.

Hvormed ikke er sagt, at en registrering af pladerne ligger ham fjernt.

- Det skal jeg i gang med, når jeg bliver pensionist. Når de andre tager på golfbanen, vil jeg sidde og taste ind, konstaterer han.

Fifty/fifty

Imens vil Flemming Nielsen helt sikkert lytte til musik. Ligesom han i dag gør stort set hele tiden.

- Jeg har hørt de fleste af pladerne, fastslår han.

For pladespilleren kører i hovedparten af døgnets vågne timer - og det gælder både hjemme og på arbejde.

At der så ind imellem står plader, der endnu ikke er pakket ud af cellofanen, har sin forklaring. Det drejer sig typisk om genudgivelser, som må med i samlingen, selv om de musikalsk ikke rummer noget nyt.

- Hvis jeg skal dele det op, vil jeg sige, at musikken og samleriet deler min interesse nogenlunde fifty/fifty, siger han og fortsætter:

- Jeg har aldrig købt plader med henblik på at sælge dem videre, eller fordi jeg tror på, de vil stige i værdi. Jeg er ikke handler. Jeg er samler og musikelsker. Det er dér, drivkraften ligger.

Vild med vinyl: Her i huset har vinylpladerne deres egen fløj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.