Arne anmelder

Pia Tafdrups nye digtsamling "Synet af lys" rækker fra fødsel til død og skildrer det forunderlige liv, der ligger imellem.

Bøger: Det store digt fødes i hjertet. Men det skal formuleres i hjernen. Pia Tafdrup har den herlige egenskab, at hun mestrer denne proces. At føde det store digt, at føle det frem, og dernæst at formulere det, så det rammer alle vi andre.

At sidde med hendes nye digtsamling i hånden er en gave.

Pia Tafdrup er en af vor tids suverænt største danske digtere, bl.a. fordi hun er en af de mest vedkommende. Hun har den store kunstners evne til at gå rundt i virkeligheden og se med en kunstners øjne - alle begivenheder i dagligdagen, hverdagstingene, selvfølgelighederne - og så skabe digte og ordbilleder, der rækker ud og tager fat i andre.

"Synes af lys", som den nye digtsamling hedder, er én lang række af eksempler på netop det.

Eksempel: Pia Tafdrup skriver et digt med titlen "Natkjolen". Og fortæller om det indtryk, om den oplevelse hun får, den dag hun som moden kvinder oplever, at hendes mor viser hende den natkjole, moderen vil begraves i.

"Selv om du er i live, mor/ står ved siden af mig/ for at vise mig netop den natkjole/ der mest af alt ligner en brudekjole/under den gennemsigtige plastik".

Et billede tegnet med ord. En mor, en datter. To mennesker der er dele af hinanden. Men befinder sig to forskellige steder i livets rum. Den ene står i stuen, den anden er på vej mod bagdøren... Man bliver pludselig opmærksom på, at også forældre kun er til låns.

Tafdrup skriver:

" Jeg skal forestille mig/dig livløs/i denne natkjole, se mit liv/uden dig/men det kan jeg ikke endnu......"

Det forunderlige liv

"Synet af lys" består af 55 meget forskellige digte om meget forskellige emner, fordelt over ni afsnit, tematisk inddelt. Og så alligevel ikke. For der er en rød tråd gennem digtene, som knytter dem sammen.

Første digt hedder "Fødselslys". Det er et gribende, smukt digt om en fødsel. Om et nyt lille menneskes goddag til lyset.

I næste digt sidder et lille barn sammen med de voksne - omkring et bål. Børn lærer af de voksne. De imiterer. En dag tænder barnet et bål og ser gnisterne, mærker duften af røg. Lader bålet brænde langsomt ud, mens en lysende stjerne viser himlens mørke...

Sådan skriver en stor digter. Og det, Pia Tafdrup siger med dette digt, er det samme, som en gang blev udtrykt i vældige linjer af en anden stor digter i en anden tid og i en andens tid sprog. "Slægt skal følge slægters gang", som B. S. Ingemann udtrykte det. For temaet i Pia Tafdrups digtsamling er livet. Og glæden i det. Hvis man søger det.

Tafdrup digter om kærlighed. Hist og her befriende kødelig. Som når hun i digtet "Begæret fødes nat efter" skriver om, hvordan det helst skal være. Det skal være naturligt. Komme af sig selv. Hun skriver:

"Helst lys styrtet ned i en skakt/helst vævet ind i natten under himlens grotte/helst i bundløshed, uden at se/dit blik/helst kun mærke din rejsning..."

Carpe diem

Pia Tafdrups digtsamling holder et meget højt gennemsnitsniveau, men uundgåeligt er der digte, som rager op over andre - Mount Everest når også højere end de andre tinder i Himalaya. Et digt som "Carpe diem", er vidunderligt. At gribe dagen, ja, men det er jo det, vi mennesker bør gøre. Pia Tafdrup skriver om at vågne i sengen med lyset ind gennem vinduet:

"Så falder solen ind/gennem ruden i mit rum/jeg ligger her med solen i hånden/lukker min varme hånd/hver dag skal gribes/for ikke at forsvinde/mellem fingrene på os..."

En digters staldfidus til mennesker, der vil nyde livet. Luk hånden om sol og lys.

Eller det smukke digt "Gennemlyst":

"Far, dit blik forbandt/dit væsen med mit/dit blik har båret mit med sig/fra jeg slog øjnene op, det ved jeg/De øjeblikke, vi så hinanden/skal vi ikke indhente igen/men dit blik/fragter jeg stadig med mig/siden din død/er det blevet set af mange/ligesom jeg hos mine børn/genkender det i glimt/at det trænger igennem/i Andre liv, bæres videre, lyser..."

Og så er vi der igen - digtene om dette forunderlige liv - og om vore egne roller som små brikker i det store kredsløb. Slægt skal følge slægters gang... Men undervejs på rejsen skal vi samle lyset og nyde solen. Smuk digtsamling.

Pia Tafdrup

"Synet af lys"

Digtsamling på 55 digte, 145 sider

Gyldendal

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Et mord bliver aldrig lagt i glemme-bogen

Et mord bliver aldrig lagt i glemme-bogen

Et mord bliver aldrig lagt i glemme-bogen

Et mord bliver aldrig lagt i glemme-bogen