Storværk på 576 sider: Nu er det de jyske herregårdes tur

Trudsholm øst for Mariager bærer en historie, der rækker tilbage til 1200-1300-årene. Omkring 1640 begyndte opførelsen af den nuværende hovedbygning. Huset står i dag som "et sent eksempel på byggeriet i adelsvældets storhedstid", som Nils Peter Stilling skriver. I dag drives det som gods med 421 hektar jord. Foto fra bogen

Storværk på 576 sider: Nu er det de jyske herregårdes tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Peter Stilling lægger endnu 576 sider til sit storværk om de danske herregårde. Fjerde bind i serien sætter fokus på Jylland nord for Kongeåen.

Bog: Fra Kjærgård lidt nord for Ribe til Gårdbogård mellem Skagen og Frederikshavn. Og mellem dem andre 104 jyske herregårde.

Historikeren Niels Peter Stilling er klar med fjerde bind i sit store bogværk om de danske herregårde. Her sætter han fokus på Jylland fra den gamle Kongeå-grænse til Skagen.

Landet syd derfor - Sønderjylland - regner han i denne sammenhæng for Nordslesvig, og gårdene her og i det øvrige Slesvig-Holstein får plads i det femte bind, der skal afslutte serien, hvis første tre bind dækker Sjælland, Fyn og Skåne.

Ikke for ingenting kalder forlaget Gyldendal Niels Peter Stilling for "vel nok landets førende ekspert i herregårdenes historie", for de store bøger rummer en imponerende viden og research.

Værket er blevet til ud fra grundtanken om, at hver generation har behov for nytænkning af historien - med respekt for vore forgængeres indsats.
Niels Peter Stilling i forordet
Barritskov ved Juelsminde ser på afstand gammelt ud, men den oprindelige herregård blev i 1914-1916 revet ned og erstattet af de nuværende bygninger. I dag drives de 720 hektar jord som økologisk landbrug og huser virksomheden Aarstiderne, der leverer mad og måltider til mange danske familier. Foto fra bogen
Barritskov ved Juelsminde ser på afstand gammelt ud, men den oprindelige herregård blev i 1914-1916 revet ned og erstattet af de nuværende bygninger. I dag drives de 720 hektar jord som økologisk landbrug og huser virksomheden Aarstiderne, der leverer mad og måltider til mange danske familier. Foto fra bogen

Fremdrift og kriser

I "Danmarks herregårde - Jylland", som er bindets officielle titel, følger Niels Peter Stilling opskriften fra de første tre bind og indleder med en historisk oversigt, naturligvis set med jyske øjne, inden han tager fat på de enkelte herregårde.

Så her fortælles kort om, hvordan de første godser opstod i 1000-tallet, og hvordan herregårdene fik deres gennembrud i 1300-tallet.

1600-tallets krige betød nedgang, men gode tider med genopbygning og fornemme bygherrer fulgte frem til det sene 1700-tal med landboreformerne og de tidlige 1800-tals landbrugskrise. Herregårdene fik dog en sidste storhedstid i slutningen af 1800-tallet, indtil lensafløsningsloven i 1919 gjorde op med fortidens privilegier; nu måtte adelen klare sig på det frie markeds præmisser. "Fallitter fulgte, men langt de fleste formåede at komme igennem kriseårene," konstaterer Niels Peter Stilling, inden han gør status over i dag, hvor herregårdene ikke kun holdes i gang ved landbrugs- og skovdrift, men nu også bruges som hoteller, museer m.v.

Udstrup syd for Nissum Fjord er
Udstrup syd for Nissum Fjord er "klassicisme på vestjysk", noterer Niels Peter Stilling. Den trefløjede hovedbygning og de tilhørende avlsbygninger blev opført i 1784, men i arkivalierne kan herresædet spores tilbage til første halvdel af 1400-tallet. Godset råder i dag over 359 hektar jord. Foto fra bogen

Begrænsningens kunst

I gennemgangen af de enkelte gårde er arkitekturen afsættet.

Så forfatteren lægger ud med middelalderen, derefter renæssancen, jysk bindingsværk, barok og rokoko, klassicisme og empire frem til det sene 1800-tals historicisme, der tog fortidens mange udtryk til sig og blandede dem flittigt.

For hver enkelt gård får vi historien om byggeri og ejere, om op- og nedture, om samlere og spredere op til nutiden og den aktuelle situation. Punktum sættes med de vigtigste årstal for "Bygning og gods" samt en liste over ejere.

Alt sammen smukt illustreret med først og fremmest Niels Peter Stillings egne fotos - og stort set kun udefra. For som sagt: arkitekturen er hovedsigtet - og ikke at stille nysgerrigheden hos dem, der gerne vil kigge indenfor i de adelige boliger.

Bogens sidste sider rummer bl.a. en liste over de herregårde, der ikke blev plads til i bogen. 176 styk drejer det sig om. Oversigten fortæller i skemaform kort om anlæg, hovedbygning, anvendelse og nuværende ejere. Mange af gårdene lyder bestemt til at være et nærmere bekendtskab værd, men "værkets fysiske rammer" har sat sine grænser, skriver Niels Peter Stilling og lægger ikke skjul på, at "begrænsningens kunst er ofte blevet sat på smertefulde prøver".

Ejstrup ved Vejen er
Ejstrup ved Vejen er "et uhyre sammensat, men ganske charmerende anlæg", skriver Niels Peter Stilling. Det blev bygget som renæssancehus i 1500-tallet, ombygget i barokstil i 1720'erne og i 1860 forsøgt ført tilbage. I dag drives godset med afsæt i et landbrugsareal på 267 hektar, heraf 143 hektar skov. Foto fra bogen
Haraldskær ved Vejle. Grundstenen til hovedbygningen blev lagt omkring 1590, men ejendommen er først ombygget i 1760'erne, dernæst i midten af 1800-tallet. I 1970 blev her indrettet kursuscenter, som ejeren - Vejle Kommune - har forpagtet ud til Danmarks Lærerforening. 270 hektar jord hører til godset. Foto fra bogen
Haraldskær ved Vejle. Grundstenen til hovedbygningen blev lagt omkring 1590, men ejendommen er først ombygget i 1760'erne, dernæst i midten af 1800-tallet. I 1970 blev her indrettet kursuscenter, som ejeren - Vejle Kommune - har forpagtet ud til Danmarks Lærerforening. 270 hektar jord hører til godset. Foto fra bogen
Herschendsgave mellem Skanderborg og Odder rummer historien om bondesønnen Peter Sørensen fra Herskind, som købte jorden i 1767 og først opførte en hovedbygning i bindinsgværk. Et par generationer senere kunne hans efterfølgere i 1868 bygge det nuværende hus, i dag et gods med 177 hektar jord. Foto fra bogen
Herschendsgave mellem Skanderborg og Odder rummer historien om bondesønnen Peter Sørensen fra Herskind, som købte jorden i 1767 og først opførte en hovedbygning i bindinsgværk. Et par generationer senere kunne hans efterfølgere i 1868 bygge det nuværende hus, i dag et gods med 177 hektar jord. Foto fra bogen
Lyngsbækgård ved Ebeltoft gemmer på en historie, som i 1660'erne involverede kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve og hans berømte/berygtede hustru Marie Grubbe. Bygningerne var da mere beskedne end den nuværende hovedbygning, som stammer fra 1784. En fond ejer i dag godset og de tilhørende 189 hektar jord. Foto fra bogen
Lyngsbækgård ved Ebeltoft gemmer på en historie, som i 1660'erne involverede kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve og hans berømte/berygtede hustru Marie Grubbe. Bygningerne var da mere beskedne end den nuværende hovedbygning, som stammer fra 1784. En fond ejer i dag godset og de tilhørende 189 hektar jord. Foto fra bogen

Storværk på 576 sider: Nu er det de jyske herregårdes tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce