Stort interview med Keld Heick: - Så kan man synes, det er banalt - men det er livet jo også en gang imellem

Keld Heick blev Danmarksmester i pigtråd med The Donkeys i 1965, men året efter besluttede han sig for at lægge musikken på hylden. Den sidste sang fra hans hånd blev dog så stort et hit, at han endte med at blive i branchen. - Hvis det ikke var for ?Ved landsbyens gadekær? var jeg nok endt med bare at være lærer, siger han. Foto: Carsten Lauridsen

Stort interview med Keld Heick: - Så kan man synes, det er banalt - men det er livet jo også en gang imellem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som 20-årig valgte Keld Heick musikken som levevej, men så blev han bedt om at opdatere en gammel dansk slager til pigtråd. Sangen blev ikke bare et kæmpe hit og ændrede hans liv, den var også med til at definere en genre, der fik sin egen hitliste. Her er fortællingen om hans møde og liv med dansktoppen - og om den hitliste, der i år fejrer 50 års jubilæum

I begyndelsen af 1960'erne kom pigtrådsmusikken for alvor til Danmark, og blandt de mange unge musikere, der fandt inspiration i England og USA, var The Donkeys med Keld Heick i spidsen. Bandet vandt Danmarksmesterskabet i pigtråd i 1965, men året efter besluttede de sig for at stoppe.

- Nu skulle vi være seriøse og uddanne os i stedet for at spille musik til langt ud på natten. Pigtrådsmusikken var også så småt på vej væk. Vi ville slutte med manér og sagde ja til et to uger langt engagement på spillestedet Africano på Hotel Spangsberg i Esbjerg, men inden da blev vi kontaktet af vores producer, der tryglede os om at indspille en sidste single, og denne gang skulle det være på dansk. Han var meget inspireret af musikken i Sverige og præsenterede os for en række svensktop-numre. Jeg var noget skeptisk og tænkte: "Kan vi virkelig spille den slags musik?!", men vi besluttede os for at gøre det for hans skyld. Valget faldt på "Ved landsbyens gadekær", som vi tilførte lidt pigtråd, og så tog vi til Esbjerg uden at skænke den sang en tanke. Men første aften på Africano gik der ikke meget mere end et kvarter, så kom den første og bad os spille "Ved landsbyens gadekær". Ti minutter efter skete det igen, og sådan blev det ved resten af aftenen. Dagen efter tog vores guitarist ned på Mælkepoppen i byen, en bar, der solgte forskellige mælkedrikke, og den eneste sang, der blev spillet på jukeboksen, var "Ved landsbyens gadekær". Jeg ringede begejstret til vores producer, og han svarede, at det ikke undrede ham. Tværtimod. "Hvis salget fortsætter, er I nummer 1 i næste uge", lød det, og sådan blev det. Der var vi godt klar over, at vi alligevel ikke skulle stoppe med musikken. Vores honorar steg jo næsten til det tidobbelte på grund af den ene plade.

Keld Heick havde hidtil udelukkende sunget på engelsk, og for den Elvis-elskende musiker var det ikke ubesværet pludselig at skulle synge på sit modersmål.

- Jeg kan fortælle dig, at det var noget af en kamp at indspille "Ved landsbyens gadekær". Hver gang jeg skulle synge "landsbyens gadekær", blev der råbt "stooop!". De brød sig ikke om mine a'er. De var alt for flade, mente de. Det skulle være åbne a'er på den der gammeldags måde, men jeg kunne ikke få mig til at synge sådan. Da vi kom til optagelse nummer 25, opgav jeg, og gav dem det, de ville have, og jeg kan næsten ikke holde ud selv at høre det. Det var så kunstigt og overdrevet, men min mor var meget stolt. "Nej, hvor synger du et pænt sprog", sagde hun.

Da først beslutningen om at fortsætte med musikken var taget, fulgte en produktiv og succesfuld periode, hvor pladeselskabet bad bandet lave nye versioner af udenlandske sange og danske slagere.

- Selvfølgelig var det lidt af en omvæltning pludselig at lave den slags musik også. Vores musik var oprindelig inspireret af beat og rock, og vores tekster var på engelsk. Men jeg tænkte, at nå ja, vi var jo også blevet voksne mennesker på 20 år, og til vores koncerter stod folk i lange køer for at komme ind. På den måde var det en fantastisk tid, der fulgte. Nogle af sangene fik vi fra det svenske danseband, Sven-Ingvars, der var en kæmpesucces i deres hjemland, og så oversatte jeg deres tekster til dansk. Aftalen med pladeselskabet var, at de kom med nogle forslag til det, de mente, var sikre hits, og det blev så a-siden på de singler, vi udgav. Til gengæld havde jeg frit spil med b-siden. Der måtte jeg gøre, hvad jeg ville, og efterhånden fandt jeg ud af, at jeg var god til at bruge det danske sprog.

I 1968 tog Danmarks Radio konsekvensen af den nye genre, der var blevet født med The Donkeys, og som andre bands siden tog til sig. 1. september gik Dansktoppen i luften med en ganske særlig sang.

- I forsommeren 1968 blev jeg præsenteret for den sang, som i den danske version blev til "Vi ska' gå hånd i hånd". Jeg indspillede den som solist og skrev teksten få måneder før mit bryllup med Hilda, så al den romantik, sangen indeholder, har bund i virkeligheden. Det var os to, jeg skrev om. Den lå på hitlisten sommeren over, og da Dansktoppen gik i luften 1. september og blandt andet præsenterede "Vi skal gå hånd i hånd", regnede jeg egentlig med, at løbet nok var kørt, men så blev den sørme nummer 1. Måske spillede det også ind, at Hilda og jeg var blevet gift ugen før, og det stod jo i alle blade, så folk vidste, jeg sang om ægte kærlighed.

Frem til april 1969 præsenterede Jørn Hjorting tidens hits søndag morgen. Trods det tidlige tidspunkt blev programmet en lyttersucces, og det kunne mærkes hos musikerne. Succes var dog ikke lig med anerkendelse.

- Særligt i starten kunne du tydeligt mærke, hvis du havde en sang med i ugens program, for så ringede impresarioer fra hele landet næste dag og ville booke dig. Så Dansktoppen havde en enorm betydning for musikbranchen i de år, og der var gyldne tider for os, der spillede dansktopmusik. Til gengæld måtte vi stå model til mange drillerier fra andre dele af branchen. Det var virkelig en genre, der delte vandene. Når jeg tænker tilbage, var jeg da ked af, at nogen så ned på det, vi lavede. Jeg tror nok, det pinte os alle sammen. Vi gjorde os jo umage og ville gerne lave nogle sange, der holdt. Men jeg har aldrig fortrudt den retning, vores musik tog. Vi fik masser af anerkendelse fra vores publikum i stedet, og efter min mening er ingen genre bedre end andre. Dansktop er lige så fint som rock og jazz, hvis bare man gør det godt og har hjertet med.

Siden det store gennembrud i 1966 har Keld Heick skrevet "et godt stykke over 2000 tekster", og med erfaringen er også kommet en klar fornemmelse af, hvad en god dansktopsang er gjort af.

- Det er et klart krav, at melodien skal være sådan, at man kan synge den, når man har hørt den i radioen. Teksten skal gerne have rod i noget, vi kender fra hverdagen. Så kan man synes, det er banalt, men det er livet jo også en gang imellem. Det ser jeg ikke noget problem i, så længe man som tekstforfatter behandler sproget ordentligt. Det handler om gode rim og om at mene noget med det, man skriver. I dag er mange af de unge virkelig gode, men de får alt til at rime ved bare at skære en endelse af. Det kan godt irritere mig, og så er der en tendens til at synge det samme igen og igen - og igen og igen. Det kunne jeg aldrig have fundet på. Mine tæer ville krølle efter at have sunget den samme linje syv gange - og også før. Jeg er med på, at et refræn skal synges så mange gange, at det sætter sig i hovedet på folk, men det må også godt udvikle sig lidt.

Mindst én gang om ugen og ofte flere gange er Keld og Hilda stadig ude i landet og spille. Til gengæld er tekstforfatteriet blev en langt mindre del af arbejdslivet end tidligere.

- Jeg skriver ikke så meget mere, men særligt i 1970'erne skrev jeg ufattelig meget. Også FOR meget. Nogle gange var det noget med at starte klokken 3 om natten efter et spillejob, og så sad man ellers der resten af natten og skrev og klarede den på en masse kaffe. Men - og det oplever jeg stadigvæk - der sker også noget med kreativiteten, når du er overtræt. Jeg husker særligt en nat, hvor jeg var virkelig presset. Næste dag var der deadline på indlevering af bidrag til Melodi Grand Prix. De skulle være i TV-Byen senest klokken 12, og Tommy Seebach skulle jo have teksten, før han kunne indsynge den. Jeg vidste, hvad sangen skulle handle om, men jeg havde fire ark med forskellige titler. Midt på natten kom jeg frem til "Krøller eller ej", men jeg vidste ikke, om det var for fjollet. Så måtte jeg vække Hilda, der helt søvndrukken blev bedt om at læse alle mine forslag og uopfordret udpegede "Krøller eller ej". Så gik jeg i gang med at skrive som en gal. Når man sidder med noget for længe, bliver man i tvivl, men Hilda er en fantastisk god kritiker. Hun er ærlig og tør godt sige, når det er noget lort. Så smækker jeg med døren og surmuler i ti minutter - og så skriver jeg forfra.

I dag bestyrer Keld Heick blandt andet et musikprogram på P5, hvor han spiller den musik, han selv lytter til. Repertoiret spænder fra Birthe Kjær til Bruce Springsteen, for det er vigtigt ikke kun at lytte til én genre.

- Da jeg var barn og ung, kunne det godt irritere mig, at radioen også spillede alt fra klassisk musik til Raquel Rastenni og Gustav Winckler. I dag er jeg lykkelig for, at jeg ikke bare kunne høre Elvis hele dagen. Der er en fantastisk glæde i at kende til den musikalske rigdom. Jeg tror, at hvis Dansktoppen skal give mening om 10 og 20 år, handler det om både at kende sine musikalske rødder og om mod til at forny sig. Det kan de i Sverige, hvor de værner om den svenske musikkultur på en helt anden måde, og samtidig har en fantastisk evne til at skabe nye ting. Jeg ville ønske, at Dansktoppen havde plads til navne som Rasmus Seebach, Mads Langer og Burhan G. Jeg ved ikke, hvor begejstrede de selv ville være, men jeg ved til gengæld, hvor velgørende det er med nyt blod. Det så vi med John Mogensen, der kom på det helt rigtige tidspunkt, hvor alt var blevet lidt for velfriseret. Han led ikke af berøringsangst og var stolt at ligge nummer 1 på Dansktoppen. Det ville jeg ønske kunne lade sig gøre igen.

Keld Heick
Født 24. februar 1966 og tog allerede som 16-årig hul på sin musikalske karriere, da han vandt Foreningen Nordens talentkonkurrence. Kort efter dannede han pigtrådsorkestret The Donkeys, der senere blev til Keld & The Donkeys. De vandt i 1965 DM i pigtråd, men brød for alvor igennem i 1966 med "Ved landsbyens gadekær".Gruppen blev opløst i 1980, og siden har Keld Heicks vigtigste musikalske partner været hustruen Hilda. Han har samtidig markeret sig som særdeles effektiv tekstforfatter, bestyrer flere musikprogrammer både på tv og i radio og turneret med den genopståede udgave af Four Jacks.

Keld Heick er netop flyttet fra Sverige tilbage til Danmark. Han er aktuel i radioprogrammet "Dobbelt op" på P5, samt som vært ved Dansktop Prisen 2018.

Tre gode dansktopsange ifølge Keld Heick:
1. Jeg kan virkelig godt lide den sang af Birthe Kjær, der hedder "Lys i mørket". Det er en rigtig sød og smuk sang, som jeg stadig kan blive rørt over.2. John Mogensen er meget svær at komme udenom, og det er klart, at en evergreen som "Så længe jeg lever" hører til i toppen af mine favoritter.

3. "Smilende Sussi" af Birgit Lystager er også en rigtig god sang, som jeg holder meget af.

50 år med Dansktoppen - sådan da
I den sidste halvdel af 1960'erne begyndte flere og flere musikere at vende tilbage til det danske sprog, og efter svensk forbillede besluttede Danmarks Radio med Jørn Hjorting i spidsen at lave en hitliste ved navn Dansktoppen.Konceptet var simpelt: Hver uge blev de ti mest populære danske sange spillet sammen med fem "boblere", herefter var det op til lytterne hvilke 10 sange af de i alt 15, der gik videre til næste uge.

Dansktoppen blev en enorm succes med omkring to millioner lyttere, men mindre end ti år efter blev hitlisten lukket. Den var ikke længere en "kulturel gevinst".

I 1991 dukkede Dansktoppen op igen. Denne gang kun med et krav om, at kompositionen skulle være dansk. Forsøget floppede, programmet lukkede, men opstod igen i 1993 i sin oprindelige form og blev til en lyttersucces på ny.

Dansktoppen blev dog i begyndelsen af det nye årtusinde nedprioriteret ud fra argumentet om, at flere hadede end elskede musikken, og hitlisten har i mere end ti år været henvist til P5.

Jubilæumsfest og prisuddeling
For tredje år i træk hylder Familiejournalen dansktop-musikken ved en stor prisuddeling i Jyske Bank Boxen i Herning.Dansktop Prisen 2018 bliver uddelt den 14. april og ved samme lejlighed fejrer man, at det i år er 50 år siden, Dansktoppen blev sendt første gang.

Blandt de optrædende er Johnny Reimar, Kirsten Siggaard, Kandis og Keld & Hilda Heick.

Stort interview med Keld Heick: - Så kan man synes, det er banalt - men det er livet jo også en gang imellem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce