Otte ting du (måske) ikke vidste om vinyl


Otte ting du (måske) ikke vidste om vinyl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Søren Genefkes bog "Alt om vinyl" er 282 sider spækket med oplysninger om lp'er og singleplader - inklusiv masser af facts, som kun de virkelige kendere har sat sig ind i.

Så her er otte ting, du (måske) ikke vidste om vinyl.

1
Vinylproduktionen i Danmark stoppede i 80'erne, men i 2016 stablede Henrik Krogh Damm og Michael Hjort som en del af deres fælles firma Nordsø Records et værksted på benene, så der atter kan skæres plader i Danmark. Her et billede fra produktionen. Foto: Asger Ladefoged, Scanpix

At skære de masterplader, som matricerne til vinylpladerne bliver støbt efter, er et håndværk, hvor mestrene skiller sig ud fra de uøvede. Historien om nogle af disse skæremestre bliver i "Alt om vinyl" første gang fortalt på dansk. Med har Søren Genefke også, hvordan skæremestrene i begyndelsen ikke blev krediteret for deres indsats.

Derfor ridsede nogle af dem deres initialer i det inderste felt på pladen, hvor rillen løber ud. Senere blev håndværket mere anerkendt, og med det fulgte, at mastering-teknikeren nævnes på pladeomslaget.

2
Kunstnere og designere har gennem tiden skabt ikoniske pladecovere. Blandt de bedst kendte er coverne til en række af Pink Floyds lp'er, bl.a. dette til albummet "Animals" fra 1977. Bag designet står kunstnerkollektivet Hipgnosis, som fra 1968 til 1982 specialiserede sig i netop pladeomslag.

Den engelske skæremester George Peckham, også kendt som Porky, fik i 1973 en usædvanlig opgave, da Monty Python udgav komikergruppens fjerde album med sketches, "Matching Tie and Handkerchief". Det blev vinylhistoriens første tresidede album. For på pladens første side ligger ikke én rille, men to ved siden af hinanden.

Derfor kan du komme til at høre to forskellige spor, alt efter hvor pick-up'en lander, når du sænker den ned på pladen.

3

En plades udløbs-område rummer masser af oplysninger. Her er bl.a. landekoder (300 for Danmark) og matricenumre. Til plader i store oplag må der laves flere matricer, og de kyndige kan ud fra numrene afgøre, hvornår i produktionen en plade er skabt.

Der er også eksempler på, at nogle kunstnerne har brugt udløbs-området til at skrive beskeder eller små vittigheder.

4

Fra 1949 til op i 1980'erne blev der presset plader flere steder i Danmark - eller rettere: i København. Bl.a. havde pladeselskaberne EMI, Metronome og Philips deres egne presserier.

Da cd'erne overtog markedet, lukkede den danske vinylproduktion ned og lå de efterfølgende tre årtier stille. Det ændrede sig, da Nordsø Records i december 2016 åbnede et presseri i København.

5

Oprindeligt var et pladeomslag et stykke bukket karton med en udskåret cirkel, så man kunne se labelen på pladen.

Uden på selve coveret stod ofte kun pladeselskabets eller forretningens logo. I 1938 blev Alex Steinweiss hos Columbia Records den første, der som art director gik i gang med at udvikle pladeomslag. Det blev startskuddet til en kultur, som siden er vokset vildt. Pladernes omslag blev en vigtig del af kunstnernes image og samtidig et blikfang, der kunne sikre et bedre salg.

I dag kan et pladeomslag være alt fra fotografier til malerier, collager, håndtegninger, foldeud-kunst, tekstil, lynlåse, trækasser, metalbokse og meget andet. Ofte hentes billedkunstnere ind til opgaven, ligesom en række designere er blevet kendte navne via deres arbejde med pladeomslag.

6

Op gennem 1950'erne og i begyndelsen af 60'erne var mono - lyd gennem én kanal - dominerende på pladerne. Efterhånden tog den mere naturtro stereo-lyd over, og i dag er stort set alle lp-udgivelser i dette lydformat.

I 1971 blev quadrofoniske plader - et særligt fire-kanals mix, beregnet til at afspille med fire højttalere - introduceret.

Formatet fik dog en relativt kort levetid, fordi såvel det nødvendige udstyr som pladerne var dyre at anskaffe. Den quadrofoniske lyd kan ses som den tidligste version af det, vi i dag kender som Surround Sound.

7

Vinylpladerne har siden 1962 haft selskab af de såkaldte flexi disc. De er lavet af plastic, er lette og bøjelige som papir. Selv om flexi disc som oftest kun har én spilbar side, blev de hurtigt populære, fordi de kunne distribueres som tilbehør til blade og magasiner.

Flere af 60'ernes danske musikblade benyttede sig af muligheden, ligesom The Beatles hvert år i 60'erne udgav en særlig juleplade til medlemmerne af deres fanklub i form af en flexi disc. Efter vinylens comeback er også flexi disc-formatet blevet genoplivet.

8

Søren Genefke slutter sin bog af med en række gode råd til vinylsamlere. Her pointerer han bl.a., at "den absolut bedste måde at opbevare plader på er at placere dem lodret. Undgå at stable dine plader i bunker i længere tid".

Og så skal du huske hvert andet eller tredje år at skifte nålen på din pickup. Nye nåle giver en bedre lyd, mens slidte nåle ødelægger pladerne.

Otte ting du (måske) ikke vidste om vinyl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce