Anmeldelse

Bøger: Det stod mig hurtigt klart, at der med digtsamlingen "Forbi" måske åbner sig et nyt kapitel i Pia Juuls forfatterskab.

Det er den erfarne forfatter, der kan det hele, og det kan Pia Juul jo bedre end nogen anden nulevende poet, som slår sig i genre-tøjret og lader teksten flyde frit.

Eller i hvert fald friere end i de tidligere mere stilistisk stramme værker - og sådan læser jeg også "Forbi", der uagtet genrebetegnelsen digte lægger ud med fem siders prosa (dog med enkelte markante linjebrud) og ender med "5 one word poems". Og når man først når dertil, tænker man uvægerligt, at det er næppe tilfældigt; der er en bevægelse i teksten fra meget til lidt, fra orden mod kaos, fra kontrol eller ønsket om det til frihed til bare at være.

Pia Juul pakker verden ud af plastikken - den store, men mest den nære - og ser hvad der sker, når livet ikke længere er omgivet af ungdommens og overmodets beskyttende atmosfære. Når glansen forsvinder, forfaldet sætter ind, forrådnelsen begynder, og det er uundgåeligt; lige til at blive vred over. Ked af. Deprimeret måske ligefrem. Og det hele hænger sammen, som der står til sidst i den første tekst: Verdenssituationen og jeg'ets indre humør.

Det lyder meget alvorligt. Det er sorg selvfølgelig også. Men digtene er altså også en fornøjelse at læse; musiske, det er vigtigt at fremhæve (man skal selvfølgelig læse digtene højt for sig selv for at nyde rytmen og de mange bogstavrim - helst med Pia Juuls lune stemme i baghovedet) og morsomme. Selvironiske. Og absurde. Tragedie plus tid er som bekendt lig humor, men Pia Juul har altid formået at have begge dele tilstede samtidigt; jeg er her, og jeg er forbi. Det er forbi, og det eksisterer. Jeg er i sorg, men jeg smiler.

Pia Juul: "Forbi". 45 sider. 150 kroner. (Asger Schnacks Forlag)

  • fyens.dk